United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men man bli'er jo ør, sagde hun: og saa er jeg dog altid saa underlig ved at køre paa Jernbane ... Fru Lund fik sig sat, og Fru Brandt sagde: -De skulde da ha'e Hatten af? -Aa Tak, en lille Stund, svarede Fru Lund og fik Hatten af, det graa Haar strittede, saa hun lignede en ukæmmet Pudel. Alt imens begyndte hun at fortælle om Sønnens Bryllup: -Ja, Brylluppet stod jo paa Hotellet.
I sine Dragkister og Kommodeskuffer tog hun Skjorter af Broderens og Sønnens, de bedste hun kunde finde, og klædte Ligene i dem. En ung lille Fyr, saa spædlemmet som en Pige, fik en af hendes afdøde Datters aflagte Barnesærke paa, den var ligesaa fin som de brugte dem i Byerne, med en tynd Blonde i Halslinningen og for de halvlange Ærmer.
Men hver Gang Postdamperen kom til Øen, gik han den fire Mil lange Vej over Fjældet for selv at hente Posten, og der var altid Brev med til ham fra Sønnen. Saa snart han havde faaet Posten, begav han sig saa hurtig som muligt paa Hjemvejen. Folk havde undertiden set ham sidde oppe i Fjældet og læse Sønnens Brev.
Han bragte et Brev og forklarede stakaandet, at han i Alléen havde set Soldaterne slæbe bort med en Mand, der paafaldende lignede Godsejeren. Men Godsejeren stod jo nu her! Fruen kendte Sønnens Haandskrift og forstod Sagen i samme Nu. Brevet bekræftede hendes Formodning.
Og nu havde de været gift i ni Aar med et Udbytte af to Sønner paa henholdsvis otte og seks Aar ... Til at begynde med var gamle Fru Seemann meget ilde til Mode ved Sønnens Forlovelse og Giftermaal. Hun mente, at han vilde glemme sine Forældre, og at hans Kone ikke var ham værdig; i hvilken Anledning hun fældede mange Sorgens Taarer.
Han lukkede Fars Øjne, sagde han. -Jeg har skaffet ham en Plads Ordene skjalv lidt , jeg behøver ham ikke. -Mor! Den lange Kadet kom hastig hen over Gulvet. Og al Ting for mig, sagde han. -Aa, men Mor! Taarerne løb ned ad Otto Heinrichs Kinder du #skal# faa Ære af mig. Priorinden gled med sin Haand blødt gjennem Sønnens Haar. Otto Heinrich rejste.
Den døvstumme fløj ind i Alkoven efter Kappen; og Fru Juliane gik hen til Vinduet og løftede Gardinet til Side for efter Sædvane at kaste et Blik over til den østre Fløj, hvor Sønnens Kontor laa. Det gav et Sæt i hende, og Haanden, der holdt Gardinet, rystede. Hum! mumlede hun. Hvad er nu det for Abekattestreger igen!
Alt medens den gamle, kloge Dame talte saalunde, havde hun besluttet sig for Anvendelsen af en ny Taktik: Ved at lade sig gøre til Medvider i Sønnens Hemmelighed mente hun at kunne erhverve sig større Magt over ham.
Høg lo, talte sagte med sig selv, gned sine Hænder. Saa standsede han ved Sønnens Stol og sagde pludselig: "Ja, for det fordærver Dig vel ikke?" "Jeg skriver jo altid," sagde William. "Vist saa, vist saa. Naa skriv saa." Sønnen bøjede sig ned over Manuskriptet, hans Hoved var tungt som Bly. "Thi Kvinden er ikte bedre værd," dikterede Høg. "Manden er Herre og kan ødelægge uden Ansvar"
Foruden Mikkel, der nu havde været otte Aar henne i den sorte Skole, havde han Sønnen Niels, der tog Haandværket op efter ham. Thøger blev glad ved Sønnens Hjemkomst. Han satte sig op paa Kisten og faldt til at snakke. Mikkel saa, at Faderens Ben var bleven stærkt indadkroget af Gigten.
Dagens Ord