United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da han var færdig med sin Undersøgelse, sagde han roligt: "Det er, som du siger. Broderens Liv er udslukt." "Er du overbevist om Sandheden af dine Ord?" spurgte den anden Mand. "Ja, jeg er." "Saa vil jeg endnu en Gang vise dig, hvad vor Videnskab formaar." Ved sin Fælles Hjælp hentede han noget, der saá ud som et stort elektrisk Batteri, og stillede det ved den døde Mands Fødder.

Hun blev bitter; og jo mere hendes Tanker kredsede om Broderens Fremtid, des mere fortvivlet blev hun. Hun saá, at denne Tanke var hans Liv, at han ind paa dette ene satte al den nervøse Anspændelse, som hos ham erstattede Sundheden, at han kun levede og var lykkelig i dette Haab.

En Dag, naar en Falk kredser over dit Hoved, skal du søge Land, og da skal jeg komme til dig!“ Derpaa for Ilimageq hjem. Da Foraaret kom, rejste han ud til Egne, hvor Isen laa jævn, for at fange og for at afvente Broderens Komme. Der var aabent Vand lige ud for Land, men inde i Fjorden laa Isen, og han spejdede ofte efter kommende Slæder.

Men undertiden, naar han efter Taflet med et "Velbekomme Mis" kyssede hende paa Kinden, kunde Hendes Højhed et Nu skælvende trykke sig krampagtigt ind mod Broderens Skulder; og Arveprinsen saa' efter hende, mens hun gik over Gulvet og stille skænkede Kaffen og bragte den til Hans Højhed Hertugen.

Efter den Strid faldt der en svær Stilhed over Jylland. Til Graabølle kom der ikke mange hjem. Niels Thøgersen faldt ved Aalborg, hans ældste Søn var bleven efter i Slaget ved Svenstrup. Mikkel opsøgte Broderens Lig udenfor Aalborg og dækkede hans Ansigt til med Jord. Niels var falden som en hæderlig Mand, hans Bag var knust af en Kanonkugle.

I sine Dragkister og Kommodeskuffer tog hun Skjorter af Broderens og Sønnens, de bedste hun kunde finde, og klædte Ligene i dem. En ung lille Fyr, saa spædlemmet som en Pige, fik en af hendes afdøde Datters aflagte Barnesærke paa, den var ligesaa fin som de brugte dem i Byerne, med en tynd Blonde i Halslinningen og for de halvlange Ærmer.

Hans kongelige Højhed rejste sig fra Stolen ved Siden af Hendes Naade og nærmede sig, mens alle Stemmer lød mere dæmpet, til Faderen, med den høje Hat i sin Haand: -Men hvor er egentlig Excellencen? sagde han og gik et Par Skridt frem mod Hans Excellences Dør. Faderen bøjede Hovedet: -Der er en Patient hos ham, Deres kongelige Højhed, sagde han, der havde genkendt Broderens Stemme gennem Døren.

Bopladsfællerne kom, og Lamperne slukkedes. Han begyndte nu at hæve sig i Vejret og for som Broderen ud af et Hjørne i Vinduet. Og han fulgte sin Broders Vej ind i Landene. Broderens Bane i Luften var som en stor, udspilet Tarm, som Vinden blæste igennem. Endelig fik han Syltinden i Sigte og satte sig der.