United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun begyndte at spørge om Berg hvor han havde været og sagde saa pludselig, næsten uden at vente paa hans Svar: -Erhard har ikke haft rigtig godt af i Sommer. -Nej han sér lidt daarlig ud, sagde Herluf forvirret. De følte begge, at Isen nu var brudt, og at der nu maatte tales videre om Erhard. Men de ventede og Herluf stadig med Øjnene i Gulvet.
Men Andrea Margrethe satte sig derimod, hun erklærede, at der muligvis kunde være flere Vaager, og at han derfor skulde vente til en anden Gang, naar vi havde undersøgt Isen nøiere, og at vi nu for denne Gang skulde begive os hjem. Gamle og Emmy vare af samme Mening, og da Corpus Juris selv ikke viste synderlig Lyst til at komme ud paa Isen, saa begave vi os paa Hjemveien.
Og saa førte den Rypen ned mod Havet. „Ak, og det er mig her,“ sagde Rypen, „som aldrig før nærmede mig Havet, saa snart Isen løsner sig ved Sommertide.“ Rypen var bleven saa medgørlig. „Nu kan du jo give dig til at vræle, nu er det Tid at raabe!“ skreg Havliten, der havde grebet Rypen i Armen. Men Rypen var saa angest, at den sank sammen, selv om den fik Fodfæste paa Fjældhylderne.
Tjeneren kom forbi med Isen, William flyttede sin Stol længere ind for at give Plads, kom saa til at røre ved Margretes Fod. Lige i det samme saá han paa hende, hun laa stadig lænet tilbage, rød i Kinderne. Hvor var de fløjlsbløde helt dunede. Hun rørte sig ikke. "Aa, hvor det køler," sagde hun til Gerson, som viftede hende, bøjet mod hende.
De virkede øde og triste i deres Omgivelser, og det var en egen skummel og forladt Stemning, der ved Aftenstid i Halvmørket hvilede over disse store, kolde Kampesten, der dækkede over de hensmuldrende Eskimorester ... Imidlertid begyndte det at blæse op, en frisk Sydvest, der pakkede Isen sammen ind mod Land.
"Naar hans Soldater glider ud paa Isen eller snubler over Jordklumperne, medens vore Kugler gor lyst imellem ham og hans Blod farver de hvide Marker rode...." Provsten holdt inde. Men der hortes ikke en Lyd; det var som de alle med deres skinnende Ojne saa baade Marker og Blod.
Alle talte om Børnene, og Stemningen var let sentimental, mens de to Canther pludrede med, og man tog til sig af Retterne med god Appetit, i Kredsen af de vante Ansigter. -Men man sidder dog rart, sagde Mølbom og saa' sig rundt med løftet Glas: Rigtig rart. -Vidne, Sundt Vidne, lange Arthur.... Det var, som Hr. Mølbom havde brudt Isen.
Emmy blev meget forundret, da hun ved sin Tilbagekomst fandt os siddende endnu ganske rolig, og vi hastede begge ud for at tage Overtøi paa. Præstekonen vilde ikke gaae med, men bad os blot om at være forsigtige og ikke gaae paa Isen, hvilket vi ogsaa alle Tre lovede. Alt for et Par Timer siden havde det hørt op at snee, Luften var mild og frisk.
Saaledes blev for flere Aar siden en Fanger fra Kangek, Boas, Qivitok. En Stormdag om Vinteren blev han set af Fangerne uden for Sukkertoppen, langt til Søs, uden for Isen, paa Flugt Nord efter. Men ingen turde vove sig saa langt ud i Stormen, og han blev borte for dem ude mellem Søerne.
En Dag, naar en Falk kredser over dit Hoved, skal du søge Land, og da skal jeg komme til dig!“ Derpaa for Ilimageq hjem. Da Foraaret kom, rejste han ud til Egne, hvor Isen laa jævn, for at fange og for at afvente Broderens Komme. Der var aabent Vand lige ud for Land, men inde i Fjorden laa Isen, og han spejdede ofte efter kommende Slæder.