United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og mens han saaledes sad og efterhaanden begravede saamange Stumper og Stykker af et tilendebragt Liv, var det pludselig, som om dette Liv fjernede sig saa besynderlig langt fra ham, blev borte i en Taage, gled ud i en ubestemt Skumring, hvor han intet mer holdt fast og intet mere skelnede ... Og han brød sig heller ikte om at holde fast paa det, som saaledes gled fra ham.
Høg lo, talte sagte med sig selv, gned sine Hænder. Saa standsede han ved Sønnens Stol og sagde pludselig: "Ja, for det fordærver Dig vel ikke?" "Jeg skriver jo altid," sagde William. "Vist saa, vist saa. Naa skriv saa." Sønnen bøjede sig ned over Manuskriptet, hans Hoved var tungt som Bly. "Thi Kvinden er ikte bedre værd," dikterede Høg. "Manden er Herre og kan ødelægge uden Ansvar"
Dagens Ord