United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Claus . Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, hvad var det nu hun hed...? Ambrosius . Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. Claus . Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem jeg mener. Abigael . Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare smigrende.

Længe kunde han staa tvivlraadig og stirre paa Nettets indviklede Slyngninger, til det alt var ved at løbe i et for hans Blik. Saa greb han ganske vilkaarlig en ny Traad, den første, der faldt ham i Hænde og atter tøvede han, atter greb han en ny atter døde der et Stykke af ham ... Med et bittert Smil indtog han sin Plads bag Pulten, hvorfra han skulde lede Udlaanet.

-Tine, Tine, raabte Madam Bolling til Datteren, der voksede Traad : de fra Ronhave.... Ronhaveren svingede om Krolaengen med en stor Holstenskvogn fuld af Fremmede. -Nu har de vist Snesen, sagde Madam Bolling. Hvor de faar Plads, du ... hvor de laegger dem, Tine, sagde hun. Og hun regnede op, hvordan de vel kunde "laegge dem". Tine blot nikkede og nikkede, til Vognen var forbi.

Samtidig udvikler deres stille, afsides Tilværelse paa Landet, deres Hjemstavns lyse, glade, romantiske Natur, den Poesi, hvis Traditioner de tog i Arv, netop en anti-materialistisk og anti-atheistisk Livsanskuelse, der gaar som en rød Traad gjennem hele deres Digtning.

»Ja men see, Fa'er, Pibehovedet er kun gaaet i to Stykker«, sagde Andrea Margrethe, der havde samlet Stykkerne op, »vi kan binde dem sammen ved at snurre noget Traad om dem, saa er det saa godt som nyt igjen

Nu, som I behager. Det undrer mig forresten aldeles ikke, at denne Person kan udrette sin Gjerning til Eders Tilfredshed; thi han maa jo fra Barndommen af være vant at omgaaes med Traad og Garn. Ambrosius . Hvorledes mener Hr. Kammerjunkeren? Claus . Efter hvad jeg har hørt, skal han jo være Søn af en Bondeskræder?

Nej, det ses ikke. -Gud være lovet, Finsen! Moder slog Armene ned i Skødet: -Nu vi! vi ha'e Crêmekopper. Crêmekopper var Moders uomgængelige Tilgift til Sypiger. Der blev altid lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underlæbe, i den Revne, som hun havde faaet af at overbide Traad. Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i Haanden, da vi naaede ned paa Gaden.

Det er en gammel Fyr med blanke Sporer og sirligt Traad, han danser næsten foran dem. En anden kommer frem fra en Busk. Han er ikke saa pyntet at se paa, Dragten er lurvet, et Par af Halefjerene mangler, og han ejer ikke saa lange Sporer. Det er første Aar, han er med i de voksnes Lag. Et Øjeblik staar han og ser sig omkring, saa faar han Øje paa Hønsene og springer straks i Toppen paa en af dem.

Og nu tog hun Drengen med hjem i sin Seng for at trøste og varme ham ... Fru Karen Uldahl fra Kragholm var paa Julebesøg i Villa Seemann og sad i Dagligstuen og knasede Makroner i sig og drak Madeira. Fru Rositta stod i Profil foran Vinduet og satte Traad i sin Synaal. Men sødeste lille Pige, sagde Fru Karen overrasket Du er jo med Barn!

Tjeneren Georg gik, mens Excellencen i ét Drag slugte den koghede The Kulde eller Varme syntes ikke mere at fornemmes af det ældgamle Legeme. Ude i Køkkenet syede Sofie Kone. Siddende foran Lampen syede hun med en lang sort Traad de skrevne Blade sammen med sin Haand, der lignede røde Knokler. -Skriver han? spurgte hun. Tjeneren nikkede. -Ja saa.