United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og naar det blev Sengetid, og hun frygtede den forfærdelige Nat, opsøgte hun som en Tyv en Flaske Vin fra Buffeten, slugte den og gik tilsengs. Hun følte Vinen bemægtige sig hele hendes Legeme og hun fornam med et sløvt Smil, at hendes Sanser tungt gled ud, og hun kæmpede halsstarrig for at holde en dum Tanke fast i Svimmelheden, indtil hendes Lemmer blev som Bly, og hun sov ind.

Sveden sprang frem paa hans Pande, han følte den kold risle ned ad sig, væde alt, mens han slugte denne Skare med Øjnene. Der var ikke ét af alle disse rokkende Hoveder, selv de ubekendte, selv de ligegyldigste, som ikke i dette Øjeblik syntes at fortælle ham en sørgelig Historie om det Liv, som her var sluttet. Thi hvad kunde han blive her i dette Livs graa, kummerfulde Elendighed?

Folk puffede og stødte til ham, idet de myldrede ind og ud, brydende Kæden for at komme ud og hvile sig eller atter træde ind i Dansen, medens Kæden ustandselig svirrede rundt og rundt. Men han mærkede intet. Han bare saa og saa, slugte det med Øjnene. Se Skafferen, der staar dækket bag Kakkelovnen og skænker Brændevin i et Ølglas.

Aandeløse løftede de Papiret mod Lampen, William græd ikke mere, staaende bag Nina slugte han Papiret med Øjnene. "Eders Fader er sindssyg maaske bliver han aldrig rask.

Han frygtede for at læse det, han tog det ud af Konvolutten, foldede det halvt ud og følte sig lettet, da han saá, det kun var et Par Ord ... Hans Øjne slugte underlig Ordene uden rigtig at se dem. "Vi ventede Dig i Aftes. Din Søster Nina." Andet stod der ikke. Han slap Brevet, det gled ned ad Dynen ud paa Gulvet. William tog det ikke op. Han laa og stirrede tankeløst paa Væggen.

Han var virkelig fingernem. De spillede videre. Charlot tabte. Han slugte hvert Kort med Øjnene og holdt paa Regnepengene med Hænder, der rystede af Iver. Han tabte igen. -Du snyder, Fa'er, sagde han og greb ham om Haanden. Du har dobbelte Kort. Hr. de las Foresas blev vred. -Man spiller ikke falsk med sine egne Børn, sagde han. Han vilde ikke spille mer.

Ingen maatte vide, at du bare havde siddet musestille og lyttet efter, om du kunde høre dine egne Tanker gro. Vi gik sammen. Livet om os tog vort Sind med Vold og slugte os ganske. Vi var eet med Skoven, vi gik i. Vore Tanker fæstnede sig som Frø i vore Sind. Der laa Solstænk paa Vejen foran os. Aftenrøden sugede dem til sig. Fra de frugttunge Grene dryssede Olden.

Rektor havde talt for Studenterne. Høg som Duks for Rektor, saa var Skaal fulgt paa Skaal. Nu sad man med glinsende Øjne og Pletter paa Kinderne, med et Stykke Kransekage paa sin Tallerken og slugte store Portioner af Isvand og dyppede Lommetørklæderne i Glassene for at holde det fugtige mod Tindingerne.

Og der øverst oppe laa en stor, tyk Sky, der slugte dem, efterhaanden som de kom. Da den store Sky havde spist færdig, var den bleven uformelig tyk; den bredte og vendte sig, saa den næsten dækkede hele Himlen, lagde sig rigtig mageligt tilrette deroppe og faldt i Søvn. Lige under den store Sky laa en Flok smaa Hvaler og drev.

Og som vi talte, berettede Folkene om deres strænge Livsgerning, at den ogsaa førte dem saa langt som til Island, hvor der mangen Gang var et sjældent godt Fiskeri. Men Vejen var jo lang, og Provianteringen slugte meget af Fortjenesten. Det var desuden en farlig Sejlads for den lavtliggende, lille tomasters Kutter.