United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Hænder var feberklamme i Handskerne. De fik Tøjet af ude i Forsalen, de købte et Program han huskede, hvor tit han havde staaet og set Folk famle i Pengepungen for at finde de fire Skilling. Stella tog ham ved Haanden. Hun saá paa ham og smilede, hans Øjne var fulde af Taarer, glinsende store: han var helt bleg. "Gud hjælpe ham," sagde hun sagte.
Grevinden sad i Mørke kun Armene laa i Lys, blottede kom de frem fra Kjolens vide Ærmer, løb glinsende hen over Tasterne. Hun holdt Haandledene meget højt og buede ... Som Slanger, der boltrede sig, runde og dejlige, legede Armene over Tasterne. Ja, hvor han dog egentlig havde længtes efter at sidde som nu....
Mer sikre Herrer med Haaret sat meget fast med glinsende Stangpomade og med Roser i det venstre Knaphul, lader, som om de i Distraktion kommer nærmere Kredsen under Lysekronen. De taler sammen, to og to, og lidt efter lidt naár de, ved en hurtig Drejning eller ved et Par Skridt til Siden, hen over Gulvtæppet. Tilsidst bliver det uartigt ikke at drage den nærmeste Dame ind i deres Samtale.
De bagerste pressede paa de forreste, og de forreste pressede tilbage paa Flokken bagved. De sorte Snuder dukkede op og ned, sprøjtende og pustende, og de sorte, glinsende Sider gned knitrende imod hinanden. Baadene laa i en Halvkreds bag Flokken og ventede, medens Mændene rettede Spydbladene og sleb de lange, spidse Hvalknive. Det havde de ikke haft Tid til, før de kom af Sted.
For Spøg holdt hun en Drueklase ind mod det mørkt-blanke Haar, mens hun løftede en anden i sin oprakte Haand. Solen faldt paa hende og Druerne, der funklede, og paa det glinsende Haar. Forkarlen gik forbi og blev staaende. Saa kastede Moderen ham Drueklasen lige ned i Ansigtet: -Ja, dejlig kan jeg se ud, sagde hun, og hun gik ned ad Stigen.
Rygstødet, og krampagtig knyttede hun Haanden mod sit Bryst; eller Hænderne faldt, naar hun spillede, pludselig kraftløse ned fra de hvide Taster, og hun stansede midt i en larmende Rubinstein for at falde sammen over Flygelet med et Suk, dybt som en tung Stønnen; eller hun kunde, mens hun roligt styrede sit spanske Spand, rank og fornem, paa en Gang hæve den smidige Elfenbenspidsk over de steilende Dyr og pidske voldsomt deres glinsende Kroppe, som vilde hun tvinge Blodet frem.
En Røgterhund halsede langt borte ud efter noget Kvæg; de store Køer løftede de tykke Halse og brølte dorsk og mæt. Katinka saa' ud over den grønne Mark med det spredte og glinsende Kvæg belyst af Solen. -Hvor det er kønt, sagde hun. -Ja #ikke?# sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. Kønt er det.... De begyndte at tale, Katinka og han. De saa' og glædede sig over de samme Ting.
Vi har slet ikke Tid til at tælle dem, vi dukker os forsigtigt ind under Skovgærdets Grene i Styrt falder Vandet over os og slaar ind paa Skovstien. Her er blødt og stille. Luften er saa frisk at aande. Højt gaar Stormen over vore Hoveder. Grenene hænger tunge, glinsende i Skumringen. I Krattet hopper Fuglene til Ro. Snegl efter Snegl lister frem fra Græsset. Jeg gaar mod Træet.
Men Dagene blev mildere og i Stuerne hjemme stod alle Skaale fulde af Violer, der duftede. Og i Køkkenhaven kom der fine Blade paa Stikkelsbærbuskenes lange Rækker. Markernes Jord blev glinsende sort, al Muld laa givtig og fugtig og blank Moderen kunde om Aftenen, naar hun vandrede over Stierne, stanse Tine og Børnene. -Se, sagde hun, se, hvor Jorden aander.
Rektor havde talt for Studenterne. Høg som Duks for Rektor, saa var Skaal fulgt paa Skaal. Nu sad man med glinsende Øjne og Pletter paa Kinderne, med et Stykke Kransekage paa sin Tallerken og slugte store Portioner af Isvand og dyppede Lommetørklæderne i Glassene for at holde det fugtige mod Tindingerne.
Dagens Ord