United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saaledes sad de længe, Tonerne gled over hans Hoved ud i Kirken og døde fremme under Hvælvingen. Hun rørte sig ikke. Hun havde en Følelse af, at hun maatte sidde rank, hun vidste ikke selv hvorfor. Hun sagde ogsaa til sig selv, hun vilde holde op med at spille, at det var bedst at holde op, men hun blev alligevel ved det var, som om Fingrene holdt ved Tasterne.

Men Moderen rejste sig og i den mørke Stue satte hun sig ved Klaveret. De hvide Hænder gled hen over Tasterne og mens hun langsomt ganske langsomt anslog nogle Akkorder, halvt sang hun til en Melodi, hun selv havde fundet, de fremmede Ord: Som Planten visner for dens Rod er uden Væde, som Blomsten bliver bleg for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen for du har ej mig kær

Hun betragtede Vilsac, hans Ansigt laa i Lys af Lampen: hvor han var dødbleg. Og mens hun gentog den tungsindige Sang, tænkte hun: -Hvorfor har jeg ikke kunnet elske denne Mand. Hun holdt inde og foldede Hænderne over Tasterne. Og da de havde siddet nogen Tid tause, sagde Vilsac: -Og De De bliver her? Ellen sænkede Hovedet: Vilsac, hvor skulde jeg vel reise hen?

"Og nu til Sommer rejser De bort for at glemme mig ..." Han kunde ikke tale. Han krammede om Stoleryggen, hvor hun sad, saa han kom til at røre hendes Kaabe. "Saaledes gaar det bestandig ... bestandig ..." Hun lod Tonerne langsomt henhviskes i Rummet, "bestandig". Saa traadte han et Skridt frem. Hun saá op og slap Tasterne, han var meget bleg og havde Taarer i Øjnene.

Inde i Dagligstuen sang Lovenhjelm og slog i Tasterne til; Tinka kvaedede med, mens hun lo: Og hvem der nu i Sengen laa, naaede knap at faa Buxer paa, men hvem der stod og sov Hurra! frelste sit Liv og sit Toj endda. Julia, Julia, Julia, Julia, Hopsasa! Sangen holdt op. Du , sagde Tinka og slog ud med Haanden, ind mod Dagligstuen: Han er dejlig.

Agnes tørrede Sveden af Panden. -Tak, sagde Katinka og slog Øjnene op: Er det Agnes? -Ja, Katinka, det er Agnes. -Tak. Hun faldt hen igen. Hen mod Morgen vaagnede hun. De sad alle ved Sengen. Øjnene var brustne. -Bed hende spille. -Spil, sagde Doktoren. Agnes gik ind. Taarer løb ned over Tasterne og hendes Hænder, mens hun spillede uden at høre sine egne Toner. Katinka laa stille hen.

Hans Hænder faldt slapt ned han hørte Tonerne gennem en brusende fjern Larm, og han lukkede Øjnene. Pludselig var hun holdt op med at spille. Han vaagnede ved, at Tonerne døde hen, og saá hende sidde bøjet med Panden støttet mod Tasterne. "Hvorfor spiller De ikke mere," spurgte han. Hun rystede paa Hovedet uden at løfte det. Han syntes, hun græd. Det stormede i ham.

Grevinden sad i Mørke kun Armene laa i Lys, blottede kom de frem fra Kjolens vide Ærmer, løb glinsende hen over Tasterne. Hun holdt Haandledene meget højt og buede ... Som Slanger, der boltrede sig, runde og dejlige, legede Armene over Tasterne. Ja, hvor han dog egentlig havde længtes efter at sidde som nu....