United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu skal vi ha' Sekstur! raabte den glædestraalende Karen, der hoppede forbi Moderen ved en ældre Husmands Arm. Parrene stillede sig op; og Musikken stemte Instrumenterne. Baronen førte Skovfogedens Kone, som var baade rød og bleg af undselig Stolthed. Forkarlen gjorde Skrabud for Hendes Naade. Tak, Per, nikkede hun venligt men jeg kender ikke den Dans. Og Per luskede slukøret bort.
Og da Faderen, gamle Baron Hannibal, mærkede, at Drengen levende interesserede sig for Godsets Drift, for Heste og Kreaturer, Pløjning og Saaning, havde han lidt efter lidt ladet Forvalteren og Forkarlen tage sig af ham og sætte ham ind i Landbrugets praktiske Sider, saa at Fyren allerede i sit 18-19 Aar var en hel dreven Landmand og Studehandler.
Men Forkarlen sprang frem paa Gulvet og slog op med Haanden. Stands, Musik! raabte han Her er Ildebrand paa Gaar'en! Musikken standsede øjeblikkelig og kravlede ned ad Forhøjningen. Og de Gæster, som endnu intet havde hørt om Sagen, stimlede sammen i ængstelig Forvirring. Nogle Kvinder hvinede op og vilde hjem; og et Barn gav sig til at græde. I Natten klam og kold bag Frederetsjas Vold ...
Saa Julius Tjenerdreng med den bitte Karen; Mejeribestyrer Jakobsen med Kanin Jansen, Forkarlen med Kokkepigen, Svinepasseren med Lugekonen o. s. v., o. s. v. Som en Slags Sergent med sit Egespir skuldret som Sabel paraderede Forvalteren og holdt Rækkerne i tilbørlig Ave. Og paa Taget af hver sit Hus sad Lænkehundene storøjede og stumme af Beundring og betragtede den hele Herlighed.
Felterne var Kongeriger, over hvilke Børnene herskede, og om hvilke de kæmpede. De stredes og de fældede Taarer. De barrikaderede deres Kongeriger med Møblerne. Hele Dagligstuen lignede et Babylon i Forvirring. Med Mammelukkerne var det evigt galt. Saa krølledes de og saa tabtes de i Kongerigernes Strid. Udenfor Vinduerne laa Sneen. Forkarlen og Karlen og Røgteren syslede med deres.
Forkarlen lister ind. Træskoene har han forsigtig sat fra sig, og han læner sig til Stolpen ved Vandspanden. -Børn. -Ja Mo'er. -Syng med. Moder løfter sin Røst, slaar lidt fastere an i de sitrende Taster og synger igen: Dejlig er Jorden, Prægtig er Guds Himmel, Skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang.
For Spøg holdt hun en Drueklase ind mod det mørkt-blanke Haar, mens hun løftede en anden i sin oprakte Haand. Solen faldt paa hende og Druerne, der funklede, og paa det glinsende Haar. Forkarlen gik forbi og blev staaende. Saa kastede Moderen ham Drueklasen lige ned i Ansigtet: -Ja, dejlig kan jeg se ud, sagde hun, og hun gik ned ad Stigen.
Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der brændte kun, hos Frøken Schrøder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. -Godaften, lød det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra en Bænk. -Godaften, svarede Moderen. Og de gik videre, ind i den mørke Godsforvalter-allé. Hjemme hørte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var kommet over til The.
Dagens Ord