United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ambrosius synger med Børnene for det første; hvad der videre skal skee, vil jeg betænke mig paa. Gaa nu og hold sig en anden Gang min Befaling efterrettelig! Hvad havde han at skaffe her i Bibliotheket? Havde han kanskee paataget sig at være Degnens Fortaler? Jørgen . Bevares, naadige Herre! Jeg tyssede paa ham alt det, jeg kunde. Baronen . Naa hvad vilde han da?
Ja, jeg tvivler ikke paa det, for kan I bare finde paa Noget, som kan trække Pengene ud af Lommen paa mig, saa ere I fornøiede. »Oldenborre, flyv, flyv, imorgen faae vi godt Veir«, synger I, hver Gang en Daler flyver ud af Lommen paa mig, og tilsidst synger I: »men den, der kommer allersidst, skal i den sorte Gryde«, det er nu mig selv, for jeg lever da nok den Dag, da tre Rettens Betjente komme herud for at slæbe mig i Slutteriet.«
-Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den Dreng synger falsk. Det var den ældste, der skraalede lige op i Træet. Den Mindste faldt i Kæden. -Op igen, sagde Tine. Men den Mindste græd. -Saa danser I Andre, sagde Moderen, og hun satte sig hen med den Mindste paa sit Skød. Lysene begyndte at brænde ned, og de holdt op at danse. Folkene drog af, og Tine gik i Lag med at bringe de Mindste i Seng.
Men han ænsede hende ikke og fortsatte: Og jeg er vred paa Solen, der skinner, sagde han og paa Fuglene, der synger! Jeg er vred paa Ungdommen, der leger paa de blomsterklædte Marker. Og jeg er vred paa Foraaret, som just nu knoppes derude! Jens Oluf ... Jens Oluf ... ... Hvorfor døde jeg ikke, medens det endnu var Vinter! vedblev han Hvorfor gravede man mig ikke ned i Sneen!
Hjærtet rører sig pludselig i Brystets Indre med egen levende Vilje som et Foster. Hør, hvor de klare Stemmer synger vaandefuldt og lyst. Orglet raaber og stormer, hvisker, alle Dyrestemmer taler med, de umælende kvæder med deres vilde Røster, Dommens Basuner høres og Himmerigs hvide Fløjter. Da glimter det, saa at Vejen ses fra Dødsriget ind i den store Sommer.
Er han ikke oplagt til at synge paa min Fødselsdag, naar jeg har bestilt ham hid for det Samme? Ambrosius . Her er saa mange Fremmede tilstede, naadige Herre, og som sagt.... I kan jo tænke Jer, at I synger for mig alene. Ja, for Jer skal jeg synge! Baronen . Naa da, hvad bliver det saa til? Claus . Virtuosen gjør sig kostbar, troer jeg. Peder . Tillader Naadigherren kanske, at jeg imidlertid...?
Abigael . Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I før kom gaaende? Ambrosius . Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme.
Jeg synger med mit Næb, ligesom de andre Fugle med deres, og kan jeg ikke flyve, saa kan jeg dog hoppe. Kanskee faaer jeg ogsaa Vinger med Tiden! Abigael . Og bliver til en Skade ja I seer ud derefter. Men naar Skaderne skræpper for næsviist, saa skyder man dem. Ambrosius . Men om jeg nu blev til en Sangfugl og satte mig i Træet udenfor Eders Vindue, vilde I saa endda lade mig skyde?
Ojuvainath boede i et rummeligt Skindtelt; den brede Briks, hvor vi laa om Natten, han selv, hans Kone, Børn og jeg, var tæppelagt med Renskind, der gjorde den blød og behagelig. I et Hjørne af Teltet, paa højre Side af Briksen, stod en stor Vægstenslampe, som brændte baade Dag og Nat. „Herinde sover man godt,“ plejede han at sige. „Elven synger os i Søvn alle sammen.
»Vi kan faae dem alle, den ene efter den anden«, sagde Corpus Juris, der havde sat sig ved Pianofortet for at accompagnere. »Lad os begynde med Svend Vonved.« Saa sang vi om Svend Vonved og saa om Ramund hin Unge og saa om Jomfru Kirsten Andrea Margrethe var utrættelig, og vi maatte synge dem fra Ende til anden, thi man kan ikke forstaae Viserne, naar man ikke synger alle Versene, sagde hun.