United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Og nu mener jeg«, fortsatte Præsten, »at De, Nicolai, skulde betale de tyve Daler, for at Christen Madsen kunde blive fri, og saa skulde De selv tage gamle Ane hun har noget paa Kistebunden, og hun er ikke fyrretyve Aar endnu.« »Vil Christen Madsen nu ikke betale hende de tyve Dalerspurgte Corpus Juris.

Men alligevel, hvis De vil have gamle Ane, saa skal jeg gjerne laane Dem tyve Daler i rentefrit Laan, som De først skal tilbagebetale paa BryllupsdagenMen jeg vilde hverken have gamle Ane eller halte Ane. Thi nu tænkte jeg ikke mere paa at forlove mig; nu havde jeg paa een Gang faaet to Svigerinder, og det to Svigerinder som Emmy og Andrea Margrethe.

Hun havde sparet deres første trehundrede Daler.... da var det Daler endnu ... De første trehundrede Daler ... Fru Martens blev siddende med en lille Bygmester Martens i Armene: hendes Forstand kom ikke videre. Martens tænkte sjældent paa Fortiden. Det hele var gaaet saa ganske naturligt til, som alting gaar naturligt til.

Dèr falder en enkelt gennem Luften, et Øjeblik standser den lige over Jorden og daler blødt ned netop i den lille Græstot, hvor to blanke Øjne lyser den i Møde. Vi kommer ind paa Brakmarken. Viberne skriger om os. I store Buer slaar de ned over Hunden; men han styrter lige mod Vandet og springer langt ud, saa det sprøjter højt op om ham.

»Det skal sige, at Christen Madsen har været her for at sælge sin Kjæreste, men hun koster som sagt tyve DalerEndnu var jeg lige klog, jeg forstod ikke et Ord af, hvad Præsten sagde. Denne sad i sin store Lænestol med den meest alvorlige Mine og blæste den ene tykke Røgsky fra sin Meerskumspibe efter den anden.

-Ja, ja, og saa Liremand, og saa Liremand, sagde hun og flyttede sig stadig tættere hen til ham paa Bænken. Lirekassemanden fortalte Historier fra sin Verdensomsejling. Da han gik, fik han en Daler. -Nej, Tine, sagde Moderen, fuld af Henrykkelse: hvor den Mand kan lyve. Det er ligesom det Stykke i Læsebogen, hvor Negerdronningen lader sig trampe paa Maven for Fordøjelsen.

Ja, jeg tvivler ikke paa det, for kan I bare finde paa Noget, som kan trække Pengene ud af Lommen paa mig, saa ere I fornøiede. »Oldenborre, flyv, flyv, imorgen faae vi godt Veir«, synger I, hver Gang en Daler flyver ud af Lommen paa mig, og tilsidst synger I: »men den, der kommer allersidst, skal i den sorte Gryde«, det er nu mig selv, for jeg lever da nok den Dag, da tre Rettens Betjente komme herud for at slæbe mig i Slutteriet

En Del hører til de saakaldte Naturmyther . Naar det primitive Menneske f. Den oprindelige Forestilling om Solhjulet omdigtedes til en Mythe om Solguden Helios, der kører sin Vogn, forspændt med Heste op over Himlen, til han om Aftenen daler ned i Vest ved Okeanos's Strandbred.

»Nei«, svarede Præsten, »han synes, at det er for Meget; han mener, at han er ikke tyve Daler værd, og det har han ogsaa ganske Ret i, men at ti Daler ogsaa kunde gjøre det.« »Det er altsaa gyldigt Ægteskabsløftespurgte Corpus Juris atter med ægte juridisk Betoning.

Først beder i Herren, om I maa tage Jer en Hjælpedegn paa den Condition, at I selv lønner ham. Peder . Ja men det gjør jeg ikke. Jørgen . Nei, nei, det skal I jo ikke heller, Peer! Herregud, har I ikke begrebet det endnu? I faaer tyve Daler paa Haanden og beholder hele Indtægten af Embedet ... i det første Aar. Peder . Hele Indtægten?... Ja, men hvad skal jeg med den Hjælpedegn?