United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !


Om Odysseus' Morfader Autolykos hedder det: for Snuhed og listige Eder pristes Autolykos højt; den Kløgt ham en Gud havde givet, Hermes, thi ham til Behag tykflommede Bove han ofte risted af Lam eller Kid, og huldt ham Guden beskærmed. Da Guderne dannede den første Kvinde, Pandora, var det Hermes, der lærte hende at lyve, tale indsmigrende og være snu.

Christian havde jo paa Østkysten været Aandemaner, og naar han talte om den Tid, fik jeg det bestemte Indtryk, at han endnu troede paa Eksistensen af visse overnaturlige Kræfter og Væsner, som han kunde tvinge ind under sin Vilje. Over for mig havde han ingen som helst Grund til at lyve; tvertimod var han som nydøbt interesseret i at slaa en Streg over sin Fortid.

Ogsaa det fornemme Paris; men det bliver paa sin egen Grund og fejrer der disse Tusind og én Nats Fester, om hvis overdaadige Æventyrpragt der af og til naaer Rygter til de smaa, fjerne Kroge af Verden, hvor man slaar Hænderne sammen og korser sig over, hvor Aviserne dog kan lyve.

Ja, det var jo igaar Aftes, da vi kom for sent til Færgedamperen, det var min Skyld jeg vidste godt, at den gik tidligere til det Tog og det benyttede jeg mig af. Og det er det Hele? udbrød jeg leende. Du ler mig ud! du skulde meget heller banke mig, er det rart at faa en Kone, der saadan kan lyve og bedrage? .... Synes du da slet ikke, det er stygt? Men Herregud!

Olivia lo: saa logerer han vel osse "ovenpaa"? -Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: -Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. Olivia sukkede lidt: -Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift.

De svarede, som under Djævelens Person, at de maatte intet lyve for den store Mand som vilde endelig have Trolddom straffet. Disse Djævle lod sig dog tit uddrive baade af Mag. Oluf og fornævnte Studentere, ja endog af Kællinger og gemene Folk, naar der blev læst for dennem, eller dennem blev befalet at fare ud, og sagde da undertiden, naar Mag.

Jeg vil sætte en Buket Violer i Brystet paa min Kjole, det kan da ikke se hjerteløst ud, antager jeg. Men hvis han spørger mig, om jeg er bedrøvet over Fru Carruthers Død, saa kan jeg ikke lyve. Jeg er naturligvis bedrøvet, fordi Døden er frygtelig, og at paa den Maade, medens man siger ondskabsfulde Ting til alle, det maa være rædsomt men jeg kan ikke, jeg kan ikke begræde hende!

Men det værste var dog, da du selv begyndte at tale om den heldige Feiltagelse, og jeg ikke turde bekjende det, men blev ved at lyve for min egen kjære Ven da blev jeg saa led ved mig selv. Men hvorfor turde du da ikke »bekjende det«, som du kalder det?

Karl, der blev bevæget og knap gjorde sig Rede hvorfor, mumlede: -Men at lyve sig til et helt Møblement er ikke saa let.... Ida smilede igen, mens hun saá ud over det uendelige Væv af alle sine egne Udflugter. -Jo, sagde hun og lo næsten: naar man først er begyndt, saa kan man altid lyve videre. -Du bliver s'gu et fordærvet Fruentimmer, sagde Karl.

Og dette skrive vi til eder, for at eders Glæde være fuldkommen. Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham. Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gøre ikke Sandheden.