United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Karlen svarede ikke, krammede bare Kasketten: Det er sent jeg venter paa Fa'er Ole vendte sig: Herren er ikke kommen hjem, sagde han sagte. -Nei. Der var igen stille, saa sagde Ole endnu sagtere: Tillader Frøkenen ikke jeg kører ud med Vognen der er saa meget glat paa Veien. Ellen blev blussende rød ... Saa vendte hun sig bort ... Tak. Lidt efter hentede Ole Maag nede i Nørup Kro.
De deroppe venter jo paa Dem. -Naa, sagde Schrøder næsten vredt: De ka' vel bie. Døren gik; det var Frøken Rosenfeld. -Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et Sygeværelse. -Ja. Hun nikkede til Schrøder, som gik. -Nu kører vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog Idas kolde Hænder.
Han faar tilset sine Garn, fanger en Sæl og er paa Hjemvejen, da det sker. Allerbedst som han kører, giver Hundene sig til at gø, stikker Halen mellem Benene, standser pludselig og er ikke til at drive af Stedet. Otto vender sig om, men kan intet se. Med eet stikker saa Hundene af i vildt Løb, stadig hylende af Angst og med sænkede Haler.
-Det er kun mig, sagde hun straks i den første Stue, lille Fru Mathilde fo'r sammen: Saa kører vi, sagde Asta muntert. -Ja Vejret er vist smukt, sagde Mathilde og nikkede mat ud imod hende.
De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Søstrene gik op i Drosken, mens Frøkenen blev staaende udenfor. -Saa kører jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun. Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen, var "Jomfruen". Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde: -Dyrene bringer da Julius.
........ Og saa vil hun have mig gift med Sognefogdens Hans. Han er eneste Søn og skal arve Gaarden efter de gamle. Du kender ham nok, han stammer saa frygteligt. Jo, jeg har tidt set ham sidde ved Siden af Faderen, naar de kører ud. Han bakker altid paa en stor Pibe. Jeg har aldrig hørt ham tale, han ser saa storklog ud oppe fra Agestolen.
En Del hører til de saakaldte Naturmyther . Naar det primitive Menneske f. Den oprindelige Forestilling om Solhjulet omdigtedes til en Mythe om Solguden Helios, der kører sin Vogn, forspændt med Heste op over Himlen, til han om Aftenen daler ned i Vest ved Okeanos's Strandbred.
Tæve! klang det saa pludselig hen over Gaardspladsen som i et Skrig fra en høj og skinger Pigestemme Nu kører Godsejer Uldahl-Ege bort med sin ... Et Vindue sloges klirrende i. Stemmen blev ligesom hugget over af Lyden. Man vaagnede paa Havslundegaard som til nyt Liv, naar Godsejeren var bortrejst. Om det saa var de tre Gamle ovre i Asylet, blev de ligesom yngre og tryggere.
"Tager De ikke med?" spurgte Hoff, han søgte at faa sin lystbehandskede Haand ud af Pelsværket, "det er blot paa en Time." "Nej Tak" William skulde til Byen ... "Naa ja, ja, det er forresten ogsaa bedre at gaa i dette Vejr," Hoff rejste sig i Vognen. "Aa, Kusk, De kører hjem med min Pels jeg vil hellere gaa."
Saa løftede han Ansigtet og vendte sig mod Betjenten: -Vil De sige dem, at vi kører til Centralbanken, sagde han. Om de vil vælge et Par til at følge med. Han blev atter rolig, og han overvejede alle Enkeltheder. Det var den eneste Udvej: Personalet maatte have Gager nu før Jul maatte de i hvert Fald have Gager.
Dagens Ord