United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var en Loppe, hun længe havde jaget rundt paa sin Krop efter. Ja, for hun ha'de ham ved Tegnelærer Jakobæussen, fortsatte Lurvadt. Ja, berigtigede Ingwersen og hun fik ham, mens hun var forlovet med Godsejer Brandt, ham, der senere giftede Juliane Sehested fra Børglum. Jeg kan ikke hitte ud a' det med al det Familieskab! sagde Rottbøl misfornøjet.

GodsejerDetektiven rakte Dragen imod ham. »Hvad for noget? Hvad siger DeGodsejeren for op som en Rasende. »Er det Dig, Roland? Hvor i al Verden har Du understaaet Dig ...« En kraftig Lussing var i Luften, men Detektiven standsede Mandens Arm. »Saa, saa, kære Herre, det er jo Deres egen Skyld! Gaa Du blot, lille Roland.

Tæve! klang det saa pludselig hen over Gaardspladsen som i et Skrig fra en høj og skinger Pigestemme Nu kører Godsejer Uldahl-Ege bort med sin ... Et Vindue sloges klirrende i. Stemmen blev ligesom hugget over af Lyden. Man vaagnede paa Havslundegaard som til nyt Liv, naar Godsejeren var bortrejst. Om det saa var de tre Gamle ovre i Asylet, blev de ligesom yngre og tryggere.

Fritz gik gennem Stuen hen imod Bedstemoderen, foran hvem han bøjede Overkroppen lidt, mens han hørte paa hende, før han gik videre, ind i den næste Stue, hvor Grevinde Schulin med Søn og Datter sad i nogle Lænestole og talte med en rødblond og bred Godsejer fra deres Egn.

Og Godsejer Heine sprang op fra Stolen, bøjede sin kluntede Krop hen mod Sofaen og sagde: Min Frue ... alt for Damerne ! Og Spillet fortsattes i Ro indtil næste Eksplosion ... Klokken elleve trak Husfruen sig tilbage, medens Herrerne stod i Række og bukkede.

Og naar Døren havde lukket sig efter hende, faldt ikke én af dem paa at komme med et saftigt Ord, skønt alle i Tankerne fulgte hende videre helt ind paa hendes Leje. Kun Ægtemanden kunde undertiden lade en eller anden obskøn Bemærkning falde i skadefro Hoveren over, at hun netop var hans Sengekammerat. Men da slog Godsejer Heine paa ny i Bordet: Hold Kæft, Uldahl!

Det blev efterhaanden alle Slags Folk, med hvilke der forhandledes: en forhenværende Godsejer, der søgte høje Renter for sine disponible Penge, en velhavende Skuespiller, der tænkte at blive Direktør for en billig Skilling; alle Arter af hemmelighedsfulde Mellemmænd, der sagde sig at være Bud for store unavngivne Forretningsfolk eller for anonyme Konsortier, hvis Existens var grundløst Projekt.

»Jamen, hvordan ... hvad vil det saa sige, at #jeg# er TyvenDetektiven gik helt hen til ham og undersøgte hans Klædedragt nøje. »Selvfølgeligt! Akkurat, hvad jeg sagde mig selv dernede i Haven, da Papiret var fundet.« »HvaDen gamle Herre stirrede med aaben Mund. »De har været uforsigtig, Hr. Godsejer!

... Da hun var gaaet, vandrede han længe rundt i begge Stuer, flyttede Møblerne paa Plads og stillede Glassene ind. Og med Overfrakken paa, foran de snart nedbrændte Lys, han vilde slukke, sagde han: -Hm du er altsaa ikke en Gang istand til at føle Sorg. Pustede Lysene ud og gik. Hos Godsejer Sterns blev der spist Frokost paa Terrassen foran den store, gammelt hyggelige Have.

Da denne var betalt, gik samme energiske Olding til Frøkenens daværende officielle Forlovede, Godsejer Ole Brandt til Svendstrup, og formaaede ham quand même til, under Løfte om øjeblikkelig Skilsmisse, at lade sig vie til Pigen. Hvorpaa Ole og Natalia ægtede hinanden i Havslundegaards Spisestue og umiddelbart derefter separeredes paa Kontoret.