United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det havde regnet tæt og tungt hele Formiddagen; men nu var Solen da ved at bryde igennem. Siden sit Indtog paa Slottet havde Hendes Naade fartet rundt paa Egnen og gjort Visitter. Hun var rullet af Sted med Kusk, Tjener, Mand og sølvpletteret Seletøj. Men det hele Valfarteri var endt med at kede hende.
Jansen tog Hænderne fra Ansigtet, og i hendes Øjne lyste noget som et Smil. Det maa jeg lide! nikkede Baronessen tilfreds Vi kommer længere frem ad Vejen med Grin end med Graad, min Stump! ... Gaa nu ind i Sovekammeret og vadsk Øjnene; for det er da ikke værd, at Karen ser, at hendes Læremor har vandet Agurker! Lidt efter kom samme Karen vandrende op gennem Haven i Følge med Jens Kusk.
Jens Kusk, som efter Forvalterens Ordre var kørt til Jerslev efter Naaden, havde jo maattet berette hende Begivenheden, saa godt han formaaede. Og Damen havde lyttet alvorlig og uden Hysteri til hans Forklaringer og spurgt og nikket. Hvad siger min Søn? Baronen har lukket sig inde paa Kontoret. Hum! ... Er der ingen, som har prøvet paa at komme ind til ham?
For siden Juleaften, da du sa'e til mig, at jeg ikke maatte gaa til ... ikke maatte ... saa har jeg heller ikke! Hun rev Haanden til sig og vendte sig helt bort: Du er dog saa ... massiv, Helmuth! Baronen saa ganske betuttet ud og skævede op til Bukken, hvor Kusk og Tjener sad med stive Rygge.
Under Armen førte han Stine Napoleon, der havde nogen Vanskelighed ved at faa sit syge Ben til at holde Trit med hans udprægede martialske Gangart. Efter dem fulgte Jens Kusk med Kammerjomfru Petersen. Derpaa Niels Tjener med Mejerske Jørgensen.
Stens Kusk, der fik en Kaffepunsch rakt ud af Vindvet, havde bragt Nyheden til Kros, og Kortspillerne, som pustede af Hede og Punsch, gav deres Besyv i Laget: Saa blev'et vel endelig til no'et med Auktionen efter Forstraadens da. Naa stort var det nu ikke med Besaetningen. -Men de Skimlede, de kunde dog taenkelig blive tjenlige til Traekkebrug, mente Knud Smed. Hos Degnens brod de op.
Zigøjnerblodet prikkede hende i Aarerne, og der gik ikke en Dag til Ende, uden at hun mindst ti Gange tænkte paa at flygte bort fra den hele borgerlige Herlighed og tage fat paa sin gamle, fuglefri Haandtering. Men endnu sad hun fast. Der var saameget, der bandt hende: det dejlige Hjem, den pragtfulde Mand, Heste, Vogne, Kusk, Tjener, Guld og Ære. Og alligevel, alligevel!
Saa lød der paa ny Piskesmæld og Klokkekimen fra Lindealléen. Man troede, at det var den gale Fru Mona, der kom tilbage. Men saa viste det sig at være Lars Kusk, der var ude at sole de tre Gamle fra Asylet. Han svingede med Bredslæden lige hen foran Musikken, saa Skimlerne dansede.
-Tag saa Suppen. Schrøder kom til Besindelse igen: hun vilde sige til Johan Kusk, at han holdt sig færdig, hvis det var; og hun gik ud i Borgestuen, hvor han sad og ventede paa sin Kaffe. -Saa faar hun ogsaa spist først, tænkte Schrøder, og pludselig begyndte hun at græde: -Den lille Stakkel, sagde hun. Da hun grædende kom tilbage, stod Ida i Køkkenet. -Hvad er der dog, Schrøder? spurgte hun.
Han fik Pelsen af og en Paletot paa, som han havde med i Vognen ... William syntes, det var altfor urimeligt at lade Vognen drage af med Pelsen alene. "Aa, kære, skidt med det saa længe det er siden," Hoff traadte ud af Drosken, "vi har set hinanden. Naa, Farvel Kusk!" "Skal De ikke betale?" ... "Jo, det aa nej, jeg har ham paa Regning." Drosken rullede af og de gik over i Alléen.
Dagens Ord