United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jansen tog Hænderne fra Ansigtet, og i hendes Øjne lyste noget som et Smil. Det maa jeg lide! nikkede Baronessen tilfreds Vi kommer længere frem ad Vejen med Grin end med Graad, min Stump! ... Gaa nu ind i Sovekammeret og vadsk Øjnene; for det er da ikke værd, at Karen ser, at hendes Læremor har vandet Agurker! Lidt efter kom samme Karen vandrende op gennem Haven i Følge med Jens Kusk.
Ida saá kun Sofies ophovnede Ansigt, som hun kom ned ad Trappen. -Doktoren er her, sagde Sofie hviskende. Ida støttede sig til Gelænderet: -Hun var altsaa ikke død. -Jeg henter Fru Jørgensen, sagde Frøken Rosenfeld. Ida nikkede uden at have hørt og hun aabnede Stuens Dør; der var mørkt og hun blev staaende; inde i Sovekammeret hørte hun Doktorens Trin. -Det kom paa Klokken tolv, hviskede Sofie.
Fru Jensens Stemme hørtes, frygtsom og slæbende: "Herregud, lille Jensen Herregud, lille Jensen tag nu dog inte saadan paa Vej. Vil Du int' ha'e Kaffe hva' en lille Slant Kaffe?" Men Jensen vilde ikke have Kaffe. "Hold Kæft!" brølte han op. "Hold Kæft! Hvem er det, der er inde i Sovekammeret? Hvem er det, der er inde i Sovekammeret, siger jeg!"
Alle Børnene, Tine og Jomfruen stod rundt omkring. Hele Sovekammeret stod i en Damp, medens Moderen holdt den aabnede Mund over de rygende Kviste. -Tine, Tine, nu, raabte Moderen. Tine skulde stikke i Tænderne med en Haarnaal. -Der er den, der er den, raabte Moderen: -Se Ormen. Tine havde anstrengt sig, saa der faldt et Stykke Emaille ned foran Toiletspejlet.
"Der er Ingen i Sovekammeret, lille Jensen der er Ingen i Sovekammeret!" "Det er Løgn! ... Jeg vil ikke ha'e Rodemesteren i Sovekammeret ... jeg vil ikke ... Han skal blive i Entréen ... Nu skal jeg ..." Han larmede hen over Gulvet, og der hørtes Lyd af Porcelæn, som gik itu ... Derpaa Fru Jensens graadkvalte Stønnen: "Aa Herregud da ... aa Herregud da ... aa Herre Herregud da ..."
Men hun forlod det igen, fordi der ikke var Døre, og hun gik ind i Sovekammeret. Hun laasede af, og slog Portièren ned. Hendes Hænder skælvede, saa hun knap fik Pakken løst og Sprøiten ud, i sin nervøse Hast. Hun fyldte den indtil seks Centigram, spildte lidt og tog Ærmet tilside. Tænderne klaprede i hendes Mund. Hun holdt Sprøiten ned mod sin Arm og forsøgte at stikke.
Jeg skal være Mor. Siger det roligt og stille. Jeg løfter dit Ansigt op imod mig. Min Hustru ... Lis, du græder ... Jeg er saa lykkelig. Saa nænsomt stryger min Haand over dit Haar. Vi staar i Døren til min Hytte og ser ud. Der pibler Lys frem mellem Stammerne. Det er nede fra Mosepers Hus. De skal i Seng nu. Det kommer inde fra Sovekammeret i Gavlen. Vi ser begge mod det samme Lys.
Ja, siger den højeste af dem, en Kvinde med en vældig Ørnenæse og hvasse Øjne straks, da Fruen sendte Bud efter mig i Aftes, og vi flyttede ham her ind fra Sovekammeret, saa han sgu ud i Ansigtet som de fleste Lig.
Naar Tine kom ned i Skovridergaarden i Morgenstunden, var Rullegardinerne nede endnu i alle Gaestekamrene. Fru Berg lukkede sagte Doren fra Sovekammeret op og kom ud paa Afsatsen i Natkjole: -Er det Tine, hviskede hun. -Ja. Tine listede op; Fru Berg sad i Sengen: Hun havde ikke haft Blund i sine Ojne, sagde hun, for at lytte efter Tine. -Tine kunde jo snart faa lagt den Smule Kringle.
Da Madam Rasmussen og Fru Uldahl var naaet ind i Haven foran Degneboligen, kom en lille tretten-fjortenaars Tøs styrtende imod dem: Han er staaen ud af sin Seng, fortalte hun bleg af Skræk Rasmussen er staaen ud af sin Seng, fordi Hjælpelæreren sang inde i Skolestuen. Og hun pegede op mod Huset, hvor Degnens udtærede Ansigt et Øjeblik saas bag et Vindue i Sovekammeret.
Dagens Ord