United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hører De ikke? Her kan komme nogen. Jeg rusker til. Hun vender sit Ansigt op imod mig. Der sidder Mærker i Huden af Straa og Kviste. Der kan komme nogen. Hænderne slipper. Maabende rejser hun sig over Ende. Nogle Haartjavser, som glider ned over Øjnene, faar Lov til at hænge. Over hendes Pande trækker sig dybe Rynker, som arbejdede hun med en Tanke, hun ikke rigtig forstod. Rejs Dem op.
Der maatte Bud efter Tine. Der maatte altid Bud efter Tine. Tine kom med Kjoleskjørtet slaaet op over sit Hoved. -Gud, den Kulde De bringer med Dem, sagde Moderen, der altid frøs og var kuldskær, blot en Dør gik. -Tine, jeg har Tandpine, sagde hun. Toiletspejlet maatte frem midt paa et stort Bord, og der maatte "ryges" med nogle smaa Kviste af en Busk, der voksede i Skolelærerens Have.
De tre smaa Huse, der bag ved nogle Kviste af »Rosengarten« vare betrængte mellem den ubevægelige Klippe og den rivende Strøm, frembød det ynkeligste Skue.
Mount Eagle ligger for os; der skulle vi op; Stien bliver smallere og smallere, steilere og steilere, og vi maae bøie os ned til Hestens Hals, medens vi med Armen værge vort Ansigt mod de sammenfiltrede Kviste, som lukke sig efter vor Formand og svippe tilbage imod os. Endelig ere vi deroppe, Mennesker og Heste, paa St. Croix's høieste Top, omtrent 1000 Fod over Havet. Hvor St.
Og Dyrene gjorde omkring og for ind i Skoven. Man saa et Øjeblik deres hvide Bagdele vise sig og forsvinde mellem det høje Græs. Kviste knækkede. Blade raslede. Og Familien var forsvunden. Hvor var de dog søde! sagde Karen og lænede sig betaget tilbage paa Bænken. Hva' Frøken Jansen, ikke? Jo, nikkede Frøkenen yndige! ... Hvad var det for Dyr, Baby? spurgte hun smilende. Raadyr!
Dér, hvor vi gaar, er Græsset slaaet og ligger paa Skaar. Det er stridt som Kviste. Undergrunden er en udtørret Mose. Overalt staar der blanke Pletter Vand, og fede Planter med tykke Blade breder sig. Paa en lille Højderyg faar Hunden Stand. Endnu har vi ingen Bekkasiner set. Han kommer strygende fra Siden, pludselig fanger han Færten af noget og drejer brat om.
De svaje Grene glinser af Væde. Paa de øverste Kviste sidder en Krage tung og graa. Med ligestore Mellemrum strækker den Hals og "krager". Blæsten trækker Vandet af Øjnene. Det er ret et Herrens Vejr. Paa en Bakkekam med Ryggen op mod et Gærde har jeg fundet lidt Læ. Her var saa dejligt lunt til at begynde med; men nu løber Næsen og Hænderne er blaa. Det har regnet hele Dagen.
Palle og Fru Mona af deres sødeste Søvn ved med Snærten af sin Ridepisk at kviste løs paa deres Sovekammervindue. Hofjægermesteren tumlede halvvaagen ud af Sengen og løftede Rullegardinet til Side: Hva' Satan ...! sagde han, og al Søvn forlod ham Hvad i Helvede er dette her! ... Mona, kom skal Du se! Fru Mona kom til: Det er Kommandantens Statue fra Don Juan! sagde hun og brast i Latter.
Jeg blev staaende meget længe, stirrende paa disse tørre Grene og Kviste og paa denne lille Tavle, som om det var en Gaade, der skulde og maatte løses, men ikke kunde løses.
Opbinding desværre ofte nødvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa Stokke, der ikke sættes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsæd. Gran-eller Løvdække. Er først fuldt udviklede andet Aar. Phlox . Slægten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende og de høje sommerblomstrende.