United States or Saint Kitts and Nevis ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hendes hvide Forklæde fløj om hende i Travlheden, mens alle Børnene løb i hendes Hæle. Sikken Damp der var; og Duft af Krydderier og Klang af Stegejern og Støj af Ovnene; for Ovnene gik op og Ovnene gik i og Kageplader kom ind og Kageplader kom ud. Men Tine fra Skolelærerens piskede fast imellem sine Laar, for de hvide Kager skulde der Kræfter til, og Æggene maatte piskes i timevis.

Hvide Hus, min Barndoms hvide Hus saadan var hun, som var din Sjæl. Men Efteraaret gik og det led mod Jul. Moderen og Skolelærerens Tine sad længe oppe, og Børnene fik Svedsker for at gaa tidlig i Seng. Den gamle Karet rullede hver anden Dag op for Døren, og hele Gangen var fuld af Fodposer. Der skulde være saa mange Fodposer, naar Moderen skulde køre.

Børnene elskede den Stue og saa Havetrappen, hvor de rutschede ned ad det hvidmalede Gelænder. -Børn, Børn, læn Jer ikke, raabte Moderen, læn Jer ikke til Gelænderet. -For Guds Skyld, sagde hun til Tine, Skolelærerens Datter: det ender en skøn Dag med at de knækker Halsen. -Aldrig faar vi Bud efter den Snedker. Gelænderet var skrøbeligt og blev aldrig sat i Stand.

Distriktslægen i Sønderborg sagde, at Røgen af Skolelærerens Buskvækst var ganske giftig. En Tandpineproces kunde godt tage en halv Eftertermiddag, lige til det blev Mørkning. I Mørkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lignede et stort rødt Øje. Pigerne bankede det vaskede Tøj med Træerne, saa det klang under Loftet.

Men Havedøren blev tidlig lukket og Skodden sat for og de grønne Gardiner hængt over de hvide, saa det lunede. For Moderen holdt ikke af Haven og ikke af den store Allé, naar der ikke var Sol over dem, Sol der skinnede længe. -Gud véd, hvordan det ser ud i Køkkenhaven, sagde hun pludselig til Skolelærerens Tine, medens de om Eftermiddagen sad ved Kaffen.

Corpus Juris var ikke tilsinds at lade den tilkastede Handske blive liggende, men heldigvis naaede vi i samme Øieblik Skolelærerens Hus, og medens vi prøvede Skøjterne, blev Stridsspørgsmaalet glemt. Idet vi nærmede os Fjorden, fløi en stor Fugl hen over den. »Se en Maage, en Maageraabte Andrea Margrethe. »Er det saa mærkeligtspurgte jeg. »Mærkeligt er det ikke, men det er morsomt.

Skolelærerens Tine sad paa en Skammel ved Siden af hendes Stol. Moderen fortalte om sin Forlovelsestid. Hun kom jo ind fra Provinsen og ingenting vidste hun og ingenting kendte hun og fremmed var hun i Excellencens gamle Hus. Det var noget nyt og noget helt forfærdende, med Ørstederne og med Mynsterne i Stuerne og i Huset Oehlenschlæger oppe paa anden Sal.

Efter Skolelærerens Udsagn kunde jeg skjønne, at det maatte være et Par Aar siden, at Minna havde kjendt ham i Dresden, og dog stod de endnu i Brevvexling. Hvad kunde det betyde andet end en Art Kjærlighedsforhold, en hemmelig Forlovelse eller Sligt?

Der maatte Bud efter Tine. Der maatte altid Bud efter Tine. Tine kom med Kjoleskjørtet slaaet op over sit Hoved. -Gud, den Kulde De bringer med Dem, sagde Moderen, der altid frøs og var kuldskær, blot en Dør gik. -Tine, jeg har Tandpine, sagde hun. Toiletspejlet maatte frem midt paa et stort Bord, og der maatte "ryges" med nogle smaa Kviste af en Busk, der voksede i Skolelærerens Have.

Det var taabeligt af mig, at jeg havde været skinsyg paa den smukke Arbeider i Smedien, men endnu langt taabeligere havde jeg dog været, da jeg følte det samme overfor hint Fantasibillede, der kaldtes »den danske Maler«. Uden Tvivl var hele denne Historie kun Familiesladder af en Tante, der efter Skolelærerens Udtryk »ikke var saa rigtig heldig«. Forresten havde hun jo selv udtalt sig om disse Tanter og deres opbyggelige Faddersladder.