United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Gødskningen paa svær Jord bør helst ske ved Hestegødning, og paa let Jord ved Kogødning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne vælge. En passende Tilførsel af Kalk vil navnlig i ældre Haver, hvor Jorden ofte er sur, være en god Jordforbedring.

"Ja, saa er De jo ikke meget heldig," lød Svaret; "men hvis De har Lyst til at søge endnu en Gang, saa kan jeg maaske skaffe Dem noget.

Det er for vort Aarhundredes mindre primitive Mennesker vanskeligt at sætte sig ind deri. Nu kan det det i hvert Fald ikke længer; i vor Tid trænger det til god Vin og god Føde, naar det ikke skal faa Svindsot. Paris er saa heldig baade at have dramatiske Talenter nok og at kunne give dem tilstrækkelig Føde til, at de kan voxe sig store og stærke. Grand prix de Paris.

Hvad skulde jeg gøre? Hver Udvej syntes spærret for mig, og selv om jeg maaske kunde høre om flere Stillinger, hvis jeg blev i Shanghai, saa havde jeg jo ikke Spor af Garanti for, at jeg var mere heldig, end jeg hidtil havde været, og i Mellemtiden skulde jeg jo dog leve, og jeg skulde betale min Regning.

Kiær ud mod Bai, som gik forbi. De tre stod lidt stille. Louise-Ældst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses vildt midt i Døren. -Aa Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hinanden i seks Uger.... -De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De træffer straks Stedets Damer ... Mine Damer, tør jeg præsentere? Frøknerne Abel hørte op at kysses som paa Kommando.

Der var saa stille, at han mærkede Vimplen, der slog mod Taget, helt oppe i Rotunden. Saa stille var der. Bedini-Truppen havde en heldig Dag. Da de var færdige med at arbejde, kom en Herre hen til Giovanni. -De arbejder godt, sagde han. Har De aldrig arbejdet paa Hest? -Nej kun Parterre. Herren saá paa ham og snoede Knebelsbarten med en slap, diamantbesat Haand. -Hvor gammel er De? -Tyve Aar.

Prøven var overmaade heldig. Men hvorledes overførte jeg det Billede, som var i min Tanke, paa Deres Øjes Nethinde? De var ganske sikker paa, at De saá Vandet forsvinde i Glasset for et Øjeblik siden.

Jeg stak Armen ned helt til Halsen, først ved den ene Ventil, saa ved den anden, og det var paa høje Tid, for nu gik Vandet ogsaa ovenind af Baaden og vi flød kun paa Luftkasserne og Korkkransen. Da var jeg saa heldig at faa Tag i noget uldent, som havde sat sig fast i Ventilen og holdt den aaben. Jeg trak til mig og fik en islandsk Strømpe op den var fra Vraget, naturligvis.

Det var taabeligt af mig, at jeg havde været skinsyg paa den smukke Arbeider i Smedien, men endnu langt taabeligere havde jeg dog været, da jeg følte det samme overfor hint Fantasibillede, der kaldtes »den danske Maler«. Uden Tvivl var hele denne Historie kun Familiesladder af en Tante, der efter Skolelærerens Udtryk »ikke var saa rigtig heldig«. Forresten havde hun jo selv udtalt sig om disse Tanter og deres opbyggelige Faddersladder.

-Hvor De har været heldig, Fru Bai, mageløse.... -Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde' Frøken -Nu gaar Kværnen, sagde Agnes inde i Køkkenet. Hun tog fat paa Dejgen. Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronbænken. -Aa ja, sagde han, og #jeg# sidder med tør Mund. -Vil De ha'e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogsaa af sødt? -Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.