United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Gang imellem gjorde Thøger et Stykke Arbejde i Smedjen, ellers passede han Kværnen; Niels stillede sig da skummel og sodet ved Blæsebælgen. Thøger smeddede koldblodigt og med knusende Dygtighed, han knejsede stærkt over Ambolten, fordi han var langsynet nu. Men han kunde gøre Besked paa et varmt Jern.

Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være. Da skulle to Mænd være Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To Kvinder skulle male Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

-Hvor De har været heldig, Fru Bai, mageløse.... -Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde' Frøken -Nu gaar Kværnen, sagde Agnes inde i Køkkenet. Hun tog fat paa Dejgen. Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronbænken. -Aa ja, sagde han, og #jeg# sidder med tør Mund. -Vil De ha'e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogsaa af sødt? -Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.

Længe varede det ikke, før Ildebrandene blussede op derovre. Lynene straalede ned. Thøger vaandede sig saaret derved. Det er en stræng Nat for somme Folk, sagde han hovedrystende. Vi faar se til Kværnen. Der var ingenting i Vejen. Mølledammen var stegen højt, men Bindingerne holdt, Hjulet stod midt i Strømmen næsten begravet af Vand. Thøger gik sukkende ind i Huset igen.

Vi maler Haabet tyndt i dig, vi synger Regnestykker, hvor Kuldens Tal stiger. Vi maler dig evige Nætter, vi svinger Solen ud paa fjærne Veje. Vi maler hostende Isbjærge med knust Fjæld ned fra Norden og ud over alle rige Sletter, vi knuser Byerne under Bræen, vi grutter al Frugtbarhed. Og vi forstener dit Hoved, vi hvirvler Øde ud, vi synger med frostkoldt Hjærte, til Kværnen springer.

Ja, og vi svinger Kværnen, saa det knager, skogrer Menja, vi maler til Barsel og vi maler i Kisten, vi maler Sne og Fortvivlelse. Jeg synger sidst. Og nu skyder de Ryg, de vrede Jættepiger, og planter Benene dybt i Mulmet og svinger den rygende Kværnsten. De synger sammen, Fenja og Menja: Vi maler dig Sol, Maane og Stjærner løbske om Jorden.