United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed. I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. En liden Surdejg syrer hele Dejgen. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen? Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede;thi også vort Påskelam er slagtet, nemlig Kristus. Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
Agnes Linde rørte, saa det boblede i Dejgen: Ja de Mandfolk #skulde# ogsaa ha'e Pundkage, sagde hun. Katinka tog Pladen ud: Smag, sagde hun. De er gloende. Hun var saa rød som en Kobberpotte af Ovnen. Frøken Jensen og Louise-Ældst kom ned til Eftermiddagstoget. Der blev en Banken og Parlamenteren foran Køkkenvinduet. -Gud hjælpe mig, har de ikke lugtet det, sagde Agnes Linde.
Faderen lukkede Døren op: -Stella, dine Hænder. -Fritz, jeg rører mig jo ikke. Og Faderen lukkede Døren igen. Børnene jog ind fra Bryggerset, og fyldte det halve Gulv; de vilde smage Dejgen. De smagte, saa de alle blev æggegule om Næbene. -Og saa herut, sagde Tine: -Nu laaser vi Døren. Børnene kom paa Porten og Moderen med, og de hørte kun, ude i Gaarden, Sløvene gaa og Tine kommandere.
-De brændes, de brændes, sagde hun, og Josefine fik Ovndøren op og flyttede og skubbede til Kransene. Ida stod og saá paa dem; der stod saadan en dejlig Damp op fra de brunede Kager. -Paa "Bakken" lagde vi al Dejgen. Alting, sagde hun og lo: bare Schrøder og jeg.... Det var Sommermorgenerne, de bagte, Schrøder og hun alene; de andre sov, og Vinduerne stod aabne ud til de duggede Marker.
Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også. Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme, da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
-Men hvor har De vaeret gemt saa laenge, Tine, sagde han og blev staaende lidt og saa paa Tine, der arbejdede saa rask i Dejgen med sine runde Arme. -Ved du, Marie, sagde han undertiden til Fru Berg: Tine kan virkelig vaere ganske kon om Morgnerne.... Om Eftermiddagene sad Madam Bolling og Tine ved Vinduerne i Stadsstuen, Bolling var mest paa Lodden nu, da der ikke var Skolegang.
-Hvor De har været heldig, Fru Bai, mageløse.... -Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde' Frøken -Nu gaar Kværnen, sagde Agnes inde i Køkkenet. Hun tog fat paa Dejgen. Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronbænken. -Aa ja, sagde han, og #jeg# sidder med tør Mund. -Vil De ha'e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogsaa af sødt? -Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.
Dagens Ord