United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Troer du, hun er lykkelig?« »Det er hun vel nok. Det vil sige, hun har haft Sorg mistet et Barn.« »Ja den Gang skrev hun til Moder! Ak ja, det maa være skrækkeligt for en Moder!« Derpaa gav han sig til at tale om en liberal Avis, som han var Medeier af, og om Oppositionen mod Bismarck. I Dresden gik jeg strax hen i Røhrhofsgasse.
Josef Kaim holdt det lille Scepter ud fra sig i Haanden, og blev ved at se paa det. Inde i Spisesalen havde Komikeren "sagt noget" igen. De andre lo op. -De tager fra os, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed sagtere, som man taler i Mørke. -Ja, sagde han, til Dresden. Han blev ved at staa med Sceptret, -Ja, sagde han. Hvad hjalp #det# hende? Han talte dybere, med den mærkelige mørke Stemmeklang.
Medens jeg anstillede denne Betragtning, var jeg allerede begyndt at lade Munden løbe. Jeg sagde, at jeg havde været længe nok i Dresden til at lære Wagners senere Værker at kjende, og at de havde særlig Interesse for en Dansk, da han i Niebelungen-Ringen havde behandlet et Stof fra vore egne Oldkvad.
Jeg ønskede det halvveis og begyndte at glide over i et mindre »selskabeligt« Forhold. Det var lige efter Jul den fjerde, efter at jeg havde forladt Dresden. Saa var det en Aften, at jeg paa en Koncert af en Ven blev præsenteret for en tydsk Musiker, som vel kunde være et Par Aar ældre end jeg, maaske ogsaa mer.
Hun vil jo selv bedst kunne skjønne, hvad hun skal gjøre, træng derfor ikke for stærkt paa, at hun kommer maaske hendes Cousine trænger endnu mer til hende. Aa, det har vist ikke saa meget at sige. Saa forstaar jeg ikke, at De lader hende spilde flere Dage af de Uger, som I endnu har tilbage her i Dresden. De har altsaa ikke fortalt hende endnu, at De skal reise saa snart til England?
Ja, Dresden er som et Hotel, hvor den Ene tager ind, og den Anden reiser. Kun saadanne gamle Folk, som vi, sidder fast, til man en Gang begraver os her. Ifjor flyttede Maleren Hoym til Berlin, og Professor Grimm, der var en meget lærd Kantianer, kom til Hamborg for et Par Aar siden .... Naa, De er jo ung og maatte ud at virke et Aarstid før eller senere.
Stephensen mindede Minna om, at hun havde gjort ham opmærksom paa en Gruppe midtveis foran Taarnet, hvor en nøgen Arm, mørkt udstrakt paa Himlens Guldgrund, virkede uforligneligt. Saa tidt, jeg har tænkt paa Dresden, tænkte jeg mig her og paa denne Tid, og det forekom mig altid, som om den Arm vinkede ad mig, noget vel ogsaa paa Grund af den dyrebare Erindring, som knyttede sig til den.
Jeg følte mig usigelig flov og kastede et ærgerligt Blik paa den gamle Hertz, der udbrød i et beroliget »Gudskelov« og ilede i Forveien ned paa Broen, som om der ingen Tid var at spilde, som om det var ham, der skulde til Dresden.
Hvor kan det være, at De slet ikke har talt om Hertz? De var dog allerede den Gang i Dresden.
Stenbruddene, der til begge Sider speilede sig i Floden og sendte deres Blokke i Skibsladninger ned ad den, fik os til at tale om, hvad Sandstensbyen Dresden skylder det lille Stenland.
Dagens Ord