Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Den følgende Dag ved Femtiden var jeg i Dresden. Saasnart jeg havde pakket mine Sager ud og spist til Middag i min sædvanlige Restauration, tænkte jeg paa at opsøge min ubekjendte Svigermoder, ikke saa meget af Høflighedspligt eller af Nysgjerrighed, men fordi jeg derved paa indirekte Maade satte mig i Forbindelse med Minna.
Jeg har nok at gjøre i Dresden til at beskjæftige mig i et Par Uger. I #flere# Uger, om det skal være. Det glæder mig, sagde Minna. Ingen af os sagde et Ord mer. Jeg havde allerede i Begyndelsen bemærket, at jeg boede i Hotel Bellevue. Jeg vidste altsaa, at Minna kunde sætte sig i Forbindelse med mig, naar det passede hende. Og jeg tvivlede ikke om, at hun vilde gjøre det.
Efter Skolelærerens Udsagn kunde jeg skjønne, at det maatte være et Par Aar siden, at Minna havde kjendt ham i Dresden, og dog stod de endnu i Brevvexling. Hvad kunde det betyde andet end en Art Kjærlighedsforhold, en hemmelig Forlovelse eller Sligt?
Minna, der næsten havde bøiet sig ud af Vinduet, vendte sig strax efter om imod mig; hendes Ansigt var farveløst og næsten fortrukket: Bliver du nogle Dage i Dresden? men dette Spørgsmaal ledsagedes af et Blik, der rettede det til en Bøn. Mit Svar lod vente paa sig. Skulde jeg ikke benytte Leiligheden til at vise mine Kort en Smule? Hvis jeg vilde gjøre det, var der ingen Tid at spilde.
Den var saa langt fra at være en tom Mani hos ham, hvad den jo ofte udarter til at den snarere var et levende Udtryk af hans Væsen, idet den samtidig tilfredsstillede hans høieste aandelige Interesser og hans ordenskjære Forretningsvaner. I en halv Snes Aar eller mer havde den gamle Hertz privatiseret i Dresden, »Rentiers-Krogen«, som den ikke uden Grund kaldes.
Jeg veed ikke, om Jøderne i Dresden maaske ikke holde sig strengt til den mosaiske Kirkegaard, eller om den uorthodoxe Familie forlængst var traadt ud af Synagogen. Dengang tænkte jeg ikke derover, jeg tænkte over Intet, jeg sandsede neppe.
Du har vel Forretninger i Dresden? Minna var mærkelig nok aabenbart den af os, som hurtigst fandt sig tilrette i Situationen, hun vedblev kun at aande hurtigt og uregelmæssig. Hendes Smil og Stemme, ja endogsaa hendes Bevægelser udtrykte en levende Glæde over dette Gjensyn. Du skal vel tilbage til Pirna? Det var udmærket, saa kan du kjøre med os. Ja, der er god Plads, sagde Stephensen.
Der er nok En, for hvem det Aar mindre i Dresden ikke har saa lidt at sige, bemærkede Fruen. Ja, Minna stakkels . Han afbrødes ved et Anfald af den tørre Hoste, som af og til havde besværliggjort hans Tale. Endnu har jeg slet ikke sagt hende det, den Tanke allerede at skulle forlade hende gjorde mig ganske fortvivlet.
Ogsaa fra Furtwänglers af Mange saa høit priste Opdagelse, at vi i to Athenestatuer i Dresden skulde have Gjengivelser af "den skjønneste af Phidias' Athenestatuer", Lemnierinden, maatte jeg tage tilbørlig Afstand; men hun vil sagtens længe vedblive at bære dette Navn, til liden Baade for vor Forestilling om Oldtidens mægtigste Kunstneraand.
Stephensen! .... Nei, det var noget Andet den Gang da var der godt her i Dresden da saae man ikke alt dette stive preussiske Militair der var ikke al den Told og de mange Skatter ak, hvad kunde man ikke faa for Pengene Kjødet er nu blevet over en Trediedel dyrere ej, ja, ja! Og hun reiste sig hovedrystende, med et dybt Suk, og gik henimod Døren. Minna lo og reciterede:
Dagens Ord
Andre Ser