Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 6. juni 2025


Minna svarede ikke, men undersøgte ivrig en ny Bunke Stene, som hun havde skrabet sammen. De nævnede en Broder, jeg har aldrig hørt ham omtale. Er han maaske ikke mer i Dresden? Han døde for et Par Aar siden. Herregud! ogsaa det skulde De opleve. Det maa have været et tungt Slag for Dem. Aa, jeg brød mig, sandt at sige, ikke saa meget om ham.

Du er kommen her Minna var lige ved at gjøre den samme overflødige Bemærkning, som Moderen havde givet til Bedste overfor mig, men havde Aandsnærværelse til at skyde et »pludselig« ind: Du er kommen #pludselig# til Dresden. Og idet hun gjenvandt sin Fatning og for første Gang saae sikkert paa ham, tilføiede hun: »I det Brev, som du sendte mig for en fjorten Dages Tid siden, stod der Intet derom

Semestret ved Polytechnicum havde været temmelig anstrengende, og det begyndte at blive utaalelig hedt i Dresden, hvor jeg desuden boede i en af Altstadts mindre Gader, der vel var renlig og net, men ikke just synderlig luftig. Jeg følte ofte en hjemlig Længsel efter det danske Sund.

Jeg forstaar blot ikke, hvorledes det kan bringe Dem til Dresden. Maaske dog, naar De erfarer, hvilken Art Forhold, der har bestaaet mellem Minna og mig. Jeg veed Alt angaaende dette Forhold, men det gjør mig kun Deres Nærværelse endnu gaadefuldere. Virkelig!

Da nu hans Tid i Dresden var omme, forlod han mig i den Mening, at vi skulde blive ved at være gode Venner og skrive til hinanden. Jeg skulde se at blive godt gift, og endelig fortælle ham Alt, hvad jeg oplevede, at jeg ikke igjen skulde komme paa gale Veie. Dèr stod jeg nu. Kan De forestille Dem, hvor forladt jeg egentlig var?

Forresten det er en Uting med disse Sammenligninger. Man kalder Dresden for Elb-Florents, men Florents selv har ingen Plads ved Arno, som kan maale sig med denne, ikke paa langt nær. En saadan Compliment havde jeg som den ubereiste Mand aldrig kunnet sige Minna, og al Ros over hendes elskede By faldt i god Jord hos hende.

Intendanten talte om den nye Sæson og Fornyelse af Engagementer. -Hr. Josef Kaim har Tilbud fra Dresden, sagde Hr. Intendanten. Han sad vis-à-vis Hendes Højhed. -Saa rejser han vel, sagde Hans Højhed Hertugen. -Han stiller store Fordringer, sagde Intendanten. Hans Højhed Hertugen tog Karpe. #Meget# store....

Jeg forestillede mig som en Ven af Fru Stephensen og hendes Mand, hvilken sidste jeg igaar Aftes havde truffet, og hvem jeg havde lovet jevnlig at skaffe Underretning om, hvorledes det gik hans Hustru, da jeg opholdt mig længere Tid i Dresden.

Han fik Taarer i Øinene, naar han talte om Moderen, der havde boet hos ham og var død for et halvt Aar siden, hvad han allerede havde tilskrevet mig. Hun laa begraven i Dresden ved Siden af sin Mand. »Og Minnaspurgte han. »Vi havde Brev fra hende, da Moder var død, men dèr talte hun saa lidt om sig selv. Har du seet hende?« »Kun i Forbigaaende, hun bemærkede mig ikke.« »Hm.

Jeg led usigelig men jeg følte, at Samtalen for enhver Pris maatte dreies ind paa et ufarligt Spor. Vi havde lige faaet Pirna i Sigte, og jeg spurgte, om de vilde overnatte dèr, eller tog med til Dresden. Nei, vi overnatter maaske tager vi lidt til Bøhmen, svarede Stephensen.

Dagens Ord

carpathica

Andre Ser