United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hele deres Liv, der var levet for ham og hans, hele deres Hus, som tilhorte ham og hans saa han Plet for Plet; og han saa deres Ansigter, de gode Ansigter; og han horte deres Stemmer, de gamle Stemmer. -Det var ham, ham de havde elsket som en Son.... Det var, som hans Sjael var saaret. Kanonernes Don lod som et fjernt og et ligegyldigt Bulder og Kolonnerne saa ud som noget kravlende Smaat.

De gule Blomsterøjne stirrede i Lyset op mod hendes blege Ansigt. Saa lagde hun Blomsterne hen og af de tre Bøger paa sit Bord tog hun den ene. De to andre var "Buch der Lieder" og "Don Juan".

Tholer endelig forleden har faaet Øjnene op. Nei? Endelig saa bliver Tholers Ægteskab nok lykkeligt. -Hvad behager. Naar han har erfaret, at ...? -At Byens første Don Juan har foretrukket hans Kone. Det giver hende Prestige, og det var kun det, hun manglede. -De tror meget slet om Mændene, Grevinde Urne. -Ja meget slet, eller jeg tror maaske snarere, at der er meget faa Mænd.

Palle og Fru Mona af deres sødeste Søvn ved med Snærten af sin Ridepisk at kviste løs paa deres Sovekammervindue. Hofjægermesteren tumlede halvvaagen ud af Sengen og løftede Rullegardinet til Side: Hva' Satan ...! sagde han, og al Søvn forlod ham Hvad i Helvede er dette her! ... Mona, kom skal Du se! Fru Mona kom til: Det er Kommandantens Statue fra Don Juan! sagde hun og brast i Latter.

Deres Vers ere ganske splinternye, og det er mine, som er Plagiat efter Deres: er De saa fornøiet med den Erklæring?« »Men Du har været altfor stræng mod Nicolai«, sagde Præstekonen, »det Vers maa Du lave om.« »Nei saamænd gjør jeg ej«, svarede Præsten, »Nicolai er et skændigt Menneske, der burde afmales med endnu sortere Farver. Saadan en attenaars Don Juan det er jo græsseligt!

Thi for dette Menneske, der havde sat sit Liv til paa at ville, var der noget lokkende i at svælge i for Eksempel Opgivelsen af Viljens Frihed: det hele blev saa uendelig tragi-komisk, saa han rigtig kunde le af sig selv, og det var hans Yndlingsbeskæftigelse: "le ad det hele, Don Quichote-Idéen."

Hun følte en sky Forbavselse, en beklemt Modvillie, der ikke vidste, mod hvem den skulde vende sig. Og hun blev siddende, som en Døv, der kæmper for at høre, og stirrede paa disse Mennesker. Josef Kaims Stemme lød gennem alle de andres. Undertiden lød den ogsaa smeltende mildt, smigrende blød som Musik som naar Don Karlos talte til Dronningen.

Hendes Højhed hørte ikke et Ord af "Don Carlos". Naar hun, en Gang imellem vendte Ansigtet mod Scenen, saa hun Hr. von Pøllnitz staa paa Tæerne, med Hænderne presset ind mod sit Bryst ... Hr. von Pøllnitz var Marquis Posa ... Hr. von Pøllnitz havde vist igen lagt sig ud i Ferien ... Ovre i Hofdamelogen blundede Frøken von Hartenstein allerede, siddende som en Tinsoldat saa ret op i sin Stol.

Dersom jeg ikke havde gjort mine Erfaringer, havde jeg ikke været i Stand til med Sikkerhed at sige, at den unge Mand skulde betitles Milor the Hon. Sir Russell, Bart, særlig det sidste Ord er en meget fornem Titel, omtrent lige saa fornem som det spanske "Don", hvorfor jeg sædvanligvis betjente mig af dette Ord, naar jeg henvendte mig til ham.

»Ja saa«, sagde Præsten, da jeg omsider var færdig, »og slige Historier troer De, at De kan binde mig paa Ærmet? Nei min unge Ven, jeg forstaaer nok, hvad der stikker bagved. De er en Don Juan, en fuldstændig Don Juan, skjøndt det er græsseligt at tænke sig alt i saa ung en Alder at være saa fordærvet!