United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Creighton , dybeste, mørke, metalglinsende Ultramarin, desværre svag i Stilkene; Queen Wilhelmina , lysblaa, enkelt; The Aluke , mørkblaa og violet, meget storblomstret og høj; Turquise , Himmelblaa med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Højde af mellem m 1,20 og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt.
Og dette Bekjendtskab har ført til, at Frøkenen gjorde sig bekjendt med et saa lidet læst Sprog? Ja, svarede hun lidt langtrukkent og som om hun overveiede, hvorledes hun hurtigst kunde afslutte denne Samtale. Dersom jeg maaske paa nogen Maade kunde være Frøkenen behjelpelig .... Nei, desværre!
Der blev dødsensstille: Mine Damer og Herrer! begyndte han Maa jeg paa min kære Hustrus og egne Vegne bringe Dem en hjertelig Tak, fordi De har gjort os den Glæde at møde frem her i Aften. Desværre kan vi ikke, saa ofte som vi gerne vilde det, nyde godt af Deres udsøgte Selskab.
Desværre havde jeg kun faaet tre med mig, og efter at have krøllet dem alle tre ligemeget, var jeg dog nødt til at tage til Takke med det første. Men stor Sorg voldte min Kjole mig: den var bleven aldeles forkrøllet i Kufferten.
Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. -Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme selv. Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken Brandt.
Desværre for Maleren var der En, som havde særlig Grund til at finde Behag deri, det var den, for hvem det var bestemt: en nybagt Søofficer, hvis lykkelige Examen nu skulde belønnes med Declarationen af Forlovelsen. Ham var det altsaa, som havde grebet ind i Minnas Liv, og aabenbart ikke paa en overfladisk Maade.
Jo Tusind Tak ...! Ja, det er lidt glat med den Sne. Men ellers et yndigt Vejr saa mildt og stille. Hvem skulde tro, at det snart var Jul! ... Hvordan har de det hjemme? Fru Thora vidste godt, at Nils ikke havde videre Samkvem med Familien; men hun holdt paa Formerne. Jo Tak, rigtig godt. Fruen og Døtrene komme aldrig i Guds Hus, synes jeg ...? Nej, desværre ...! Pas paa den Glidebane dér!
Men desværre var ikke engang jeg ganske sikker i min Sag, og jeg maatte sige mig selv, at da jeg var opfyldt af en meget naturlig Antipathi mod Stephensen, saa var det ikke saa umuligt, at den forledte mig til at gjøre ham Uret. Og i saa Fald Jeg vaklede endnu og allerede var det gunstige Øieblik undflyet mig. Se, du betænker dig du tør ikke, udbrød hun. Og dog har du kun os to at tænke paa.
-Det er ingen Ting, Konstantin, sagde hun og gik saa igen. Lidt efter lidt blev det stille i Butikken. Adolf kom op og satte sig tungt i Sofaen: Det var en Dag, sagde han. Herluf lo: Naa hvor mange Dusiner Papirs-Tallerkener er der saa solgt til Væggepryd, sagde han. -Gud forbarme sig, sagde Adolf, mange desværre dem sælger vi jo med Tab ... Man maa jo skaffe Folk indenfor sine Døre.
Jeg havde en Grand-Tante, som var min Gudmoder, og i den Egenskab følte sig forpligtet til at tage sig af mig. Hun holdt endogsaa af mig paa sin Maade desværre var det en temmelig ubehagelig Maade, som skræmmede mig bort. Altid skjændte hun, havde at udsætte paa alt, lige til min Frisure jeg maatte den Gang gaa med en Mængde Krøller, saa hun havde Ret i #det# som i det meste andet.
Dagens Ord