Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
»Jo vist har De Ret«, svarede denne, idet han bøiede sig ned og rev et lille Pileskud op af Jorden, som om han vilde bidrage Sit til, at det Gamle kunde snarest mulig faae Ende. »Men det er desværre ikke alene her, men i alle mulige Retninger beholde vi alt for meget af det Gamle.
Ja lad os bare se at lave en Roman ud af det, sagde Schønaich. -Hvorfor ikke? Tror De egenlig Fyrst Carolhausen Ellen saa paa Fyrsten nu og da Lidenskaben nogensinde ser paa dens Værd, man elsker? Saa tror jeg desværre ikke, der vilde findes saa megen Kærlighed i Verden. Nei det har Lidenskaben ikke Tid til.
Desværre kunde de Hverv, der ved denne Leilighed bleve mig overdragne, ikke altid løses uden Anstød og Sammenstød med gode Venner, men den derved fremkaldte Misstemning forsvandt hurtig, hvor det var klart, at Ansvaret ikke hvilede paa mig alene, og Mindet om Festdagene 4. og 5. Juni er, som Mindet om et Jubilæum bør være.
»Ja det haaber jeg ogsaa«, sagde Præsten, »og saa kan De fortælle os Nyt derinde fra Kjøbenhavn. Maaskee har De alt idag noget Interessant at meddele mig.« Jeg svarede, at det desværre ikke var Tilfældet, men naar Præsten vilde henvende sig til Frederik, kunde han maaskee faae sit Ønske opfyldt, da denne fulgte mere med Tidens Begivenheder end jeg.
-Ingenting, Fru Schulin slog sin Vifte op: her er saa varmt. Næsten paa en Gang begyndte hun og Marschalinden og Moderen at tale igen, mens alle faldt ind, og de talte om Godserne og Hoffet og Hendes Majestæt Enkedronningen, som desværre var syg. -Hun har Mavepine, sagde Hans Excellence.
Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.
Jeg har saa uhyre travlt i disse Dage, det ved De jo. Det er i Dag allerede Torsdag og ja, jeg siger det med det samme De maa prædike paa Søndag til Højmesse, jeg faar ikke Tid til at forberede mig.« »Skal #jeg# prædike paa Søndag?« kom det forbavset. »Ja, det maa De«, lød det nervøse Svar. »Jeg faar ikke Tid, desværre.
»Ja det er ypperligt«, udbrød jeg, »lad mig ogsaa spjælke mine Øjne.« Men desværre blev der ikke Noget deraf, thi Præstekonen, der havde seet, hvad vi havde for, kom og skændte paa os, for det lignede ikke Noget at spjælke sine Øjne, naar man havde Fremmede.
Allerede ude paa Stentrappen foran Huset kom Jordemoderen ham i Møde. Hendes fedladne Ansigt var blegt og bevæget. Der er da ikke noget i Vejen med Patienten? spurgte Isidor angst. Nej, Fruen har det godt nok ... Det er Barnet. Hvad er der i Vejen med det? Det er ... Er det dødfødt? Nej ... desværre! havde jeg nær sagt.
Men i Øjeblikket er Spørgsmaalet desværre det, hvad han vil gøre ved os ." "Lad ham gøre det værste!" raabte han, "jeg har en Forpligtelse til at ofre Livet for min Fader, om det gøres nødvendigt." "Det er det rene Vrøvl!" sagde jeg, "saafremt De skylder Deres Fader noget, skylder jeg min Moder lige saa meget, og det er at slippe uskadt fra denne Historie." Min Bemærkning bragte ham til Fornuft.
Dagens Ord
Andre Ser