United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Greven var gaaet, men Ellen stod endnu foran Ilden i den samme Stilling med Hovedet støttet paa sin Arm, i Lyset af Kandelabrerne. Hun havde egenlig aldrig tænkt meget paa sin Mands Søn. Kun i Ny og Næ blev hans Navn nævnet, talt om ham var der sjelden blevet.
Hun følte en vanvittig Skræk, mens alle Pulse bankede ... Fandt i samme Nu tusind Grunde for sin Frygt ... Han havde været saa besynderlig iaftes, de var skiltes saa brat. Hvad havde han egenlig sagt ... Og det Kys, han havde taget under Dansen ... Gode Gud hun rev Kjolen ud af Kammerpigens Hænder fik den paa hun maatte se ham straks.
Men hørt det, havde han alligevel; for det kunde godt hænde, at han et Par Dage efter, midt som de sad og talte om andre Ting, pludselig spurgte om et og andet fra den gamle Samtale, som hun knap havde troet, han havde hørt. Saa havde han altsaa baade hørt det og tænkt derover. Men Tingen var, det blev lidt vanskeligt at vide, hvordan han egenlig var, og hvad han tænkte.
-Ja, sagde Adolf, da Drosken var kørt, Gud véd, hvad nu egenlig den Kongres har kostet os. -Kostet? sagde Berg. -Ja, det er s'gu ikke paa den Slags Forretninger, man tjener ... De hører til Driftsomkostningerne, sagde han. De vandrede forbi »Hesten« ud ad Bredgade. Hele Torvet laa forladt og stille. Ikke var det Nat og ikke var det Dag om de slukkede Lygter.
Der var en hastig Bestemthed over ham, medens han spurgte, hvad de da egenlig havde tænkt dem; hvorledes de da mente, Banken kunde stille sig overfor dem som var hans Sætninger endnu kortere og klarere end vanligt.
Egenlig en ganske fornuftig Fyr han blinkede beskyttende og, som sagt, han har lært en Del. Moderne Videnskab, forklarede han med en egen Snøften paa Ordene. -Ja sagde Herluf . -Og Sagen er, sagde Lange og spilede Fingrene ud: man maa s'gu vide noget, du ... Hvad ved de andre? At knappe deres egne Bukser ved de, sagde Lange. Men »Ideer« Tak.
Der blev en Pause. De var begge generte. Og for at sige noget sagde Ellen: -Men München skal være en behagelig By. Overhofmarchalen giver to Gange om Aaret et Bal paa Kongens Vegne. -Ja, hvor Legationerne har Ordres til ikke at være tilstede. Nei det er egenlig ikke for Selskabelighedens Skyld, jeg gaar til München. -Naar skal De forlade os? -Jeg reiser om to Dage tit Paris.
Herluf sad en Dag oppe hos ham ved »Volden« i Stuerne, hvor alt var falmet og uhjemligt som i et Passant-Værelse i et Vestervoldhotel, hvor hver Rejsende kun bliver én Nat. Efteraaret trak med sin Fugtighed ind gennem baade Væg og Dør. -Erhard, sagde Herluf, synes du egenlig her er rart? -Næ-æ. -Ja jeg ikke heller. -Og hvad saa? sagde Gerster.
Om Søndagen efter Middag sad de i Heins Stue, der var udstafferet med nogle gamle Møbler fra et forhenværende Rygeværelse. De talte kun lidt, sad mest og røg og døsede. -Du, sagde Hein langsomt. Ja hvad mon det egenlig bli'r til? -Hvilket? -Med En , sagde Hein og stirrede ud i Luften. -Ja, sagde Herluf og stirrede ud i Rummet, han ogsaa ... Hvad mon?
Og da han løftede Hovedet, saa Ellen, at han havde Taarer i Øinene. Greven blev nogle Øieblikke tilbage. Han er en skikkelig Dreng, sagde han. Og han har virkelig voxet sig køn synes Du ikke? Ellen havde ikke hørt hvad han sagde. Hun stansede paa sin Vei forbi Sofaen. -Tror Du, tror Du egenlig det var rigtigt at tage ham med i Theatret ...? -Hvorfor dog?
Dagens Ord