United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun puttede nemlig altid sligt Kontrabande ned i sine Bukser, det eneste Sted, hvor de var sikre for Enkebaronessens mistænksomme Øjne. Og Bukserne havde Naaden oven i Købet selv foræret Pigebarnet. Jeg kan Satan ta' me ikke forstaa, hvor du kan ha' det der! sagde Søren hver Gang. Og Fruentimmerne hvinede af Latter.

Kun Menneskene tog slet ikke Regnen højtideligt, men styrtede festklædte fra Hus til Hus. Unge Piger med Silkeanoraker, Spragleskinds Bukser og lange hvide Støvler trippede over Elvene og forsvandt i Husgangene, unge Mænd fulgte efter.

Sofie blev ved at tale i en graedende, bestandig stigende og atter synkende Tone: om Skovrideren og om "al den Elendighed" og Maren, der "ikke vidst' hvor hun vild' slaeng' sig hen til hvert et Par Bukser". -Nae hun ved ikke, sagde hun; og hun talte igen om Fruen: -Saa hun ser ejegod ud; hun saa op paa Fru Bergs Portraet, der hang over Sengen, og Tine fulgte Sofies Blik.

Og Rypen svarer højt oppe fra Fjældet: „Aa, det er saamænd bare af Omsorg for dig, at jeg kredser hen over dig.“ „Jamen hvorfor skal du altid være oven over mig, du deroppe med de røde Bukser?“ Rypen vendte sig mod Havliten og raabte ned: „Ja, hvorfor har du med de røde Skindlapper dog de lange Styrefjer?“

"Godt, at de har Hævningen," tilføjede han. "Og for Dem betaler saa Deres Onkler." ... "Jeg kan tænke det," sagde William. Han kunde ligesaa godt have sagt Abracadabra. Saa gik han hen og lukkede Kakkelovnsdøren op for at varme sine Hænder, der var kolde som Is. Lund sukkede lettet og trak lidt op i sine Bukser over Knæene. Han var glad ved, at han tog det saa roligt.

Moderen trykkede deres Haand, én efter én. Pigerne skævede hver til sin Present, og de gik videre igen. Bagest travede Jens Røgter. Hans Bukser hængte bagtil saa sørgmodigt, som var han til Kondolence. Naar de var vel borte allesammen, skyllede Moderen sine Hænder i Dammen. Tine var oppe for at hente Chokoladen. -Kære Børn, lad os faa den straks, sagde Moderen: saa er det overstaaet

Theodor Franz købte ham altid saa barnlige Straahatte. Gadedrengene raabte tidt efter ham. En Dag kom Charlot forbi en stor Flok Drenge, som gik fra Skole. -Nej se Blusemand hej se en Blusemand raabte en. Der blev en hel Koncert af Fingerpiben og Grin og Raab: -Ej hvor er Ammen. -Hvem skal knappe hans Bukser ... -Tror I, han er ved de fem ...

Da hun kom ud, kastede Poulineq sig over hende og greb hende bagfra. „Her er han! Det er en Mand!“ skreg Pigen. „Gaa ind og hent et Par Bukser til mig!“ sagde Poulineq. Naar de flyver gennem Luften, er de altid nøgne. „En Mand uden Bukser! Han beder om Bukser!“ raabte Pigen. Saa kom de ud med Faderens Bukser, der var saa store, at de gik ham helt op til Brystet. Dem trak han paa og gik ind.

Egenlig en ganske fornuftig Fyr han blinkede beskyttende og, som sagt, han har lært en Del. Moderne Videnskab, forklarede han med en egen Snøften paa Ordene. -Ja sagde Herluf . -Og Sagen er, sagde Lange og spilede Fingrene ud: man maa s'gu vide noget, du ... Hvad ved de andre? At knappe deres egne Bukser ved de, sagde Lange. Men »Ideer« Tak.

Derfor var jeg rigtig glad ved atter at komme ud i Luften, og jeg mere løb end gik over Pladsen til mit Kvarter, som en Skoledreng, der var sluppen bort fra Læreren. Da jeg aabnede Døren, var det første, jeg fik Øje paa, et Par himmelblaa Bukser og et Par sorte Knæbenklæder. Indehaverne af disse sprang begge op, og der blev hilst. "Hvad Nyt?" skreg de i Munden paa hinanden. "Intet!" svarede jeg.