United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
Qvam sprang ned, for Reservelægen kom ud: -De kan gerne lade Patienten trække lidt frisk Luft, sagde han; han var allerede ved Døren til Kvinderne. Qvam gik bagest; han rystede paa Tærskelen sine Ben i de hvide Sportsbukser, som vilde han ryste Støvet af sine Fødder. Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, nænsom Maade at løfte dem op i Sengen.
Men Frøken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsædet. Fru von Eichbaum saá lidt nervøs paa Installeringen og sagde: -Gud, Vilhelmine, hvad Besvær I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed. -Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr. De to Drosker rullede afsted, Kates bagest.
Moderen trykkede deres Haand, én efter én. Pigerne skævede hver til sin Present, og de gik videre igen. Bagest travede Jens Røgter. Hans Bukser hængte bagtil saa sørgmodigt, som var han til Kondolence. Naar de var vel borte allesammen, skyllede Moderen sine Hænder i Dammen. Tine var oppe for at hente Chokoladen. -Kære Børn, lad os faa den straks, sagde Moderen: saa er det overstaaet
At de store Planter i Almindelighed skal bagest og de smaa forrest følger af sig selv, ellers vilde de jo skjule hverandres Blomster og væsentlig forringe Vækstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil det være af fortrinlig Virkning af og til at gøre et rask Brud paa denne Hovedregel og lade en mellemhøj Plante af karakteristisk Vækst, f.
-Her er Kavalleriet, sagde Karl. Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten.
»Er der ikke Andet i Veien«, raabte jeg, »den Sag skal vi snart klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa sætter jeg mig paa den.« »Ja det kan vi«, raabte Corpus Juris og sprang op, »kom nu! hurtig!« »Vi vil først hen at see Domkirken«, svarede Gamle rolig, »Nicolai har ikke seet Domkirken endnu.«
Pigerne var paa Sokker, og Karlene havde Støvler paa. -Saa, lille Børn, sagde Moderen og lukkede Døren op: -Nu er det Juleaften. De kom alle ind, En efter En, meget langsomt, med et underligt Sæt over Dørtrinet, som satte de over en Barikade. I Ansigterne saá de ud, som skulde de til Alters. Bagest kom Jens Røgter. Han var i stribet Vest over Bukserne, der hang bedrøveligt.
-Mo'er, tag Lygten og gaa foran, sagde Tine. Madam Bolling fik Lygten, Hun var bleg og stiv som i Krampe, mens hun tog den. Stigen stod for dem, op i Morket. Dens Trin var altfor hoje mellem dem laa Natten, som vilde den sluge dem. -Gaa bagest, sagde Tine til Tinka. De gik bagest, for at gribe Bolling, om han faldt.
Endelig kom man da ud fra Bænken og op til Døren. Musikken begyndte igen. I det samme rullede Tæppet op, Stella, som gik bagest, trykkede William hen imod Døren, en Mumlen fik Drengen til at vende Hovedet. Han saá fire nøgne Kvinder midt paa Scenen. Saa lukkedes Døren bag ham.
Kongen sad bagest i Færgen, de kunde allesammen se hans Ansigt i Fakkellyset fra Stavnen, og de anede, hvorledes det stod til, ingen sagde et Ord. Men da de havde sejlet et Stykke, brød Kongen selv Tavsheden med en ganske dagligdags Bemærkning, han spurgte til Strømmen og Afdriften.
Dagens Ord