United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jordemoderen kaldte ham et Haneæg, fordi han var saa urimelig lang og spids af et nyfødt Barn at være. Og Forældrene og hele Slægten sagde, at han var forbyttet af Troldpakket. Men selv anede han intet. Han løb og legede den lyse Barndom igennem som de andre Børn, frydede sig over Solen om Sommeren og over Sneen om Vinteren. Men han var urimelig bange.

Kongen sad bagest i Færgen, de kunde allesammen se hans Ansigt i Fakkellyset fra Stavnen, og de anede, hvorledes det stod til, ingen sagde et Ord. Men da de havde sejlet et Stykke, brød Kongen selv Tavsheden med en ganske dagligdags Bemærkning, han spurgte til Strømmen og Afdriften.

Seet fra dette overlegne Stade syntes denne unaturlig brede Flod ikke jeg vil ikke sige at rase, men ikke engang at have Hast; kun anede man den uhyre, uimodstaaelige Bevægelsesmængde.

Naar jeg tænker paa Deres Fader, Christopher, da er det mig, som var det kun tre eller fire Dage, siden vi sad paa Skolebænk sammen, og nu sidder her tre voxne Sønner af ham. Navnlig Nicolai, hvis Existents jeg for et Par Dage siden knap anede, han er pludselig skudt op for mine Øine som en stor Paddehat

Og paa Bænkene langs Væggen sad de, der havde danset sig træt, og hvilede ud samt Bygdens ældre Koner, der snakkede og stak Hovederne sammen kritiserende, hvad der allerede var sket, og drøftende, hvad der mon fremdeles vilde ske. Men han hørte dem ikke, anede ikke, de var der; han stirrede bare fremefter ind i Glasstuen, der straalede af mange Lys. Dagligstuen, hvor Arnen staar.

Paa de Tider, da Bærrene modnes, var de altid oppe i Fjældene. Alle troede, at de gik derop alene for at samle Bær; ingen anede, at de øvede sig i Trolddomskunster. Men hver Gang de saa et lille Dyr, kappedes de i Løb for at faa det til Hjælpeaand. „Den skal være min Hjælpeaand!“ sagde den ene. „Og her er noget til mig!“ raabte den anden.

Karlsen sagde sagte: -Vil De ikke se ham? -Siden. Jeg skaffede disse Penge. Moder havde Særeje ... selv om vi var fallit, kunde det ikke være nogen Uret at redde Faders Minde for vore egne Midler. Og, da jeg havde faaet Pengene, kom jeg til at tænke paa dem derude ja, jeg havde ikke tænkt paa dem før paa Elisabeth og paa Mo'er, som intet anede....

Men snart blev jeg mere kritisk, jeg anede, at de, der snakkede mest, interesserede sig mindst, og at mange, der æsthetiserede høit, ikke engang stak saa meget dybere end jeg selv, der havde haft Andet at bestille end at »følge med«, og hvis Læsning ved det engelske Liv var bleven henvendt paa ganske andre Forfattere end dem, der var Mode i Danmark.

"De forbavser mig med det, De siger om at gøre Kur," sagde jeg. "Jeg anede ikke, at Kærlighed var noget saa voldsomt.

Den bestyrtede Indbrudstyv, som ikke anede sligt, blev naturligvis bange og skyndte sig bort. Pigen beholdt altsaa Tasken med Smykkerne og manglede naturligvis Mod til #ikke# at lægge dem tilbage. Men Ægteskabsløftet har hun endnu.« »Nej, jeg har ikke!« »Vist saa! De har det jo hos Dem i dette ØjeblikPigen rystede over hele Legemet. »Kom med det, ellers sker der en Ulykke