United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er en Theori men har han Evnen til at opleve saa tror jeg paa ham. Og den anden?" "Ja han synes jo Aladdin er det dejligste." Hoff gik rundt og stillede Stolene tilrette. William tog sin Frakke paa. "Og saa Du selv," sagde Hoff, mens de stod med hinanden i Haanden ... Der gik en Trækning over Williams Ansigt: "Aa jeg er Chef for et Fallitbo ..." "Men hvorfor vil Du gaa fallit, William?"

Ogsaa Betjenten havde sat sig. Han rokkede lidt efter lidt med Hovedet, med, et ret muntert Ansigt, i Takt til Musiken, da Døren gik op, og de alle stod op. Det var Chefen. Han lukkede Døren efter sig og sagde efter et lille Øjebliks Stilhed med sin ejendommelige, varsomme Stemme: -Ja, det er jo i alt Fald en Fallit. Herluf bøjede Hovedet, han kunde ikke svare.

Det er mig ... græd Stemmen. Hvad for en mig? Lisbeth ... den nye Gaasepige ... Hvor er Rikke? Jeg ... véd ... ikke ... hulkede Barnet. Hun ligger ovre ved Forvalter Larsen! raabte saa en raa Mandfolkerøst i Sengen ved Siden af. Der render hun over hver Nat, naar hun ikke er ovre hos Dig ! sagde en anden. Gaa Du dér over og hent hende, Nils Fallit! grinede en tredje.

Du skal se, han kommer til at sjokke fra Havslunde, ligesom han maatte sjokke fra Egesborg! Det kunde han jo da ikke gøre ved, Onkel ... Gu' kunde han saa! Der er ingen, der har Tillid til ham! Han gaar fallit som alle de andre Ejere af Havslunde ... gid han saa ogsaa vilde hænge sig! ... Du vil altsaa ikke med til Ravnsholt?

Han havde været i Kompagni med en Vinhandler, der var gaaet fallit, og opfundet Romanen om Nana Sahib, fordi han bildte sig ind, at enhver Falent uden Skaansel blev sendt paa Galejerne.

I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det var vel det , I vilde ha' at vide? ... Men I giver ikke Jeres Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! Hører I? Ja ...! sagde Anna forskrækket.

Og nu bor vi paa en Fallitgaard! sagde Frøken Charlotte. Ja, vi er jo alle Vorherre en Fallit skyldig! nikkede Frøken Frederikke. Men Frøken Sofie krøb ind bag sit Sjal og sukkede ... Da Charabancen rullede ind paa Ravnsholts Grund, strøg en lukket Vogn forbi for udgaaende: Det var Kragholmeren! meldte Lars fra Bukken Jeg saa Fruen indvendig.

Og idet hun igen vendte sig om imod Fætteren, spurgte hun, og hendes Ansigt var hvidt og koldt: Skal vi nu til at gaa Fallit, ligesom alle de andre, der har ejet Havslunde? ... Og det er Du med til? Nej, nej, lille Sofie! Det ordner sig nok, naar vi først faar talt med Godsejeren. Men hun overhørte hans Ord, saa ophidset var hun.

Herluf havde allerede vendt sig mod Døren, der aabnede sig foran en Flok af forskrækkede Ansigter: -Menneske dog, raabte Ørnulf, hvad gaar her for sig? Hvad er her sket? Ingen svarede, og han saa' fra den ene til den anden: Er det en Fallit? sagde han saa med halv Stemme. -Ja, sagde Herluf sagte. Døren lukkede sig igen.

Karlsen sagde sagte: -Vil De ikke se ham? -Siden. Jeg skaffede disse Penge. Moder havde Særeje ... selv om vi var fallit, kunde det ikke være nogen Uret at redde Faders Minde for vore egne Midler. Og, da jeg havde faaet Pengene, kom jeg til at tænke paa dem derude ja, jeg havde ikke tænkt paa dem før paa Elisabeth og paa Mo'er, som intet anede....