United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
Udepigen løb bare til og fra, paa sine sorte Sokker, og skænkede. Det var som paa en Kro. Lars Forkarl sad for Bordenden og førte Forsædet. Husmændene garnerede Væggene. Maren Udepige stod ved Døren og grinede. Der var ikke den Sladder fra Landsbyen, som ikke gik gennem Borgestuen. Moderen lukkede undertiden Døren op: -Naa, Børn, hvad Nyt? Og hun satte sig selv ved Kakkelovnen.
Og i sin drukne Utilregnelighed slyngede hun pludselig Skovlen, hun stod med, hen imellem dem, saa at de stejlede og slog bag ud af Skræk. He he! grinede hun fornøjet. Saa vendte hun sig utaalmodig: Jens, hvor bli'er Du af?
Farvestøvet var drysset af det i store Pletter, især af Haaret, men ogsaa et Sted af Panden og af Kinden, og hvor det ene Øie skulde have været, grinede Lærredet lyst igjennem. Det var sat i en ormædt, afskrabet Ramme i slet Rococostil, og under det stod der paa en Seddel: Ubekjendt Mester Midten af forrige Aarhundrede.
Jens grinede, saa han tabte Piben af Munden. Men Lars Forkarl sagde, at Fruen, hun springer s'gu li'esaa godt som dem, der springer gennem Ballon. Lars havde tidt været i Flensborg, og han havde set Cirkusdamerne. -Ja, gu' gør hun saa, sagde Lars og spilede Næverne ud i Bukselommerne.
Mikkel rystede af Rædsel, han satte sig op og paakaldte ufrivilligt den Onde, han bandede rasende i hede Helvedes Navn! Der laa Gravene tavse og mætte af Ondskab, Kors og Sten grinede med raa Fortrolighed i Mørket alt det ildesindede, der er usynligt og som triumferende lader være at vise sig, svævede i Nærheden og blæste efter Mikkel.
Jens løftede Skovlen, han stod med, ligesom til Forsvar: Har jeg ikke sagt Dig, at jeg ikke vil ha' dit Rend her paa Gaarden! ... Og Du fik jo de Penge, Du skulde ha', i Lørdags. Dem har jeg sgu brugt, he he! grinede hun. Til at drikke op, ja! Ja e ... Men nu vil jeg ha' en Snaps til, for i Dag er det min Fødselsdag!
Og hvor jeg grinede, for i det samme raaber der et Kvindfolk derindefra, saadan paa rigtig ægte Toldbodtøse-Københavnsk: »Hold Kæft, dit gamle Fjols!« Ja, egentlig brugte hun et meget værre Ord, som jeg ikke er Mand for at tage i min Mund lige over for et fremmed Menneske som Dem. Straks var jeg med paa Situationen. Det var altsaa #den# Slags Fremmede, han havde ombord.
Den skrævende Brahe stod og grinede: han vidste, hvad der var i Vejen, naar Knuth aad Pisk og naar han fik det ligesom lidt mørkere i Øjnene. -Vrøvl, sagde Knuth. Men paa Pisken tyggede han videre: hun havde s'gu haft et nydeligt Smil, da hun stod og saá op til den Landløber. Ida var hjemme.
De kendtes vel ikke den Gang, mente Marie. Næi, kanske .. Verden gaar jo fremad. Men Maren Ørentvist, der var barnløs, grinede fornøjet og sagde: Ja, jeg behøvede ingen ... altsaa! Næi, Fanden hytter jo sine ! sukkede Johanne.
Thomas var kommen i Humør; han vilde være morsom for en Gangs Skyld. "Hi, hi, hi," grinede Elias forventningsfuld. Saa gammel, han var, interesserede han sig endnu stadig for Kærestehistorier. "Nej, det er rent urimeligt, rent urimeligt," blev Thomas ved. Saa slog han pludselig om. "Hva', er det Sanne, der skal ha' den?" "Det er det nok. Det er det nok," nikkede Elias.
Dagens Ord