United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvordan staar han i den sidste Tid? -Min Herre, han staar, som han havde gjort i Bukserne. Hr. Theodor Franz gik. Hr. Theodor Franz sagde virkelig de ubehageligste Ord til Hr. Emmanuelo de las Foresas. Charlot fik lidt Sjatklap fra Højden. -Ind ind, raabte Hr. de las Foresas Ind ... -Smil, smil for den lede Satan. Hr. Emmanuelo de las Foresas bandede saa slemt i den sidste Tid.
"Kunde du virkelig ikke faa narret den tossede Dreng, Dick Sand, længere ind i dette gemytlige Land?" spurgte Negoro. "Umuligt, Kammerat," svarede Harris, "og det holdt endda haardt at faa ham ført saa langt bort fra Kysten. I de sidste Dage stod hans Mistanke til mig i lys Lue." "Satans ogsaa, med den Knægt!" bandede Negoro.
"Kleppen, Kleppen Ja, hvor Fanden er Kleppen bleven af?" Ingen havde tænkt paa Kleppen før nu. Elias stod omtrent paa Hovedet, medens han rodede i Fiskebunken, og han bandede som en Tyrk. "Skynd dig, Johannes, og hjælp ham at finde Kleppen." Men Johannes var ikke hurtig nok. "Hold saa Fisken da, mens jeg leder. Men pas godt paa den." Endelig fik Thomas Kleppen fundet frem under Torskedyngen.
Og da hun kom ind i Haven, satte hun sig paa en Bænk for at hvile lidt, forinden hun tog fat paa Arbejdet. Men Smerterne blev værre og værre. Hun stønnede et Par Gange og bandede dertil. Saa rejste hun sig pludselig med en energisk Beslutning og gik om i Gaarden og lige hen mod Døren til Præstens Kontor.
Han bandede sig selv, og hans Hjerne havde ikke anden Tanke end dette Begær. Han tog hendes ligegyldige Blikke frem i sine Tanker, og han lagde et Haab i dem, saa dumt, at han lo deraf. Han saá hendes Skikkelse og hørte hendes Stemme og saá hendes Fingre, runde som hvide Snoge. Og han gik tilbage til Døren, og han stod dér, til det dagedes. Han vidste, det var aldeles forrykt, og han blev der.
Paa dens Trin stod Franz, da han klyngede sig op paa Stangen over Døren. Fejekonerne fandt ham, og der blev en svær Staahej, og Natportier'en kom til. Fæl sad han ud med Tungen ud af Halsen, varm var han endnu. Direktøren kom ned i Nathabit og bandede, saa det rungede i Salen. Et Par Kolleger slæbte ham op paa tredie Sal i et Bagageværelse.
Nils sagde Ja. Og Kortene kom frem. Parret trak i Skjorteærmer og spillede Seksogtres en Timestid. Lo og bandede og slog i Bordet, saa det hørtes viden om Gaard. Nils tabte som sædvanlig; og det blev han til sidst ked af: Hvor Fanden bliver Rikke af i Aften? spurgte han pludselig og kastede Kortene fra sig. Lad vos gaa ned og hitte hende? foreslog Smeden medgørlig og stoppede Gevinsten i Lommen.
"Jeg sagde til ham, at jeg elskede Evangeline, som jeg havde forstaaet, at han havde truffet i Gaar, og at det var min Hensigt at gifte mig med hende " "Og han svarede?" spurgte Lady Merrenden aandeløst. Jeg holdt kun fastere paa Roberts Haand. "Han bandede som en Matros og satte sit Glas saa haardt ned paa Bordet, at det knustes en modbydelig Hidsighed jeg skammede mig over ham.
Det var en Kone, som pruttede om to Skilling, og Svendene bandede og svor, at det var det billigste Køb. Og saa tilsidst, naar Konen var kommen hen til Døren, kaldte Svenden hende tilbage og slog den ene Øre af; og Konen vendte tilbage og følte igen paa Tøiet med: "Næ" og "Li'eveller" og Kampen begyndte igen om den sidste Skilling
"Nej, Fanden staa i det i Dag," bandede Thomas, "ikke saa meget som en eneste lillebitte Flynder kan vi faa." "Skidt med de smaa," sagde Elias og spyttede, idet han stirrede mod Land. "Naar vi kunde faa en stor, saa. Men i Dag faar vi ingen. Nej, nej. I Dag er vi ikke heldige i den Retning. Men en pæn Fangst har vi da. Vi har allenfals ikke nødig at skamme os, naar vi kommer hjem."
Dagens Ord