United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa den første Foraarsdag er Alt komplet, Alt i grande toilette, blankt og pillet og pudset. Det er Gjenfødelsesfest, og Paris har Festens Dragt. Plænerne strækker sig grønne og tykke og bløde som Fløjl i Park Monceau. Der er ikke et Straa, der mangler i det svulmende, fyldige Tæppe; der er ikke et drysset Knopskjæl, der har faaet Lov til at ligge og sætte Plet paa Vaarens jomfruelige Klædebon.
Luften var tung inde i Sovekamret, og Bai laa og havde smidt Tæpperne af sig. Naar Huus kom om Aftenen, sad de mest i Hyldelysthuset. De saa' Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem. Saa gik de ned i Haven. Kirsebærtræerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Plænen.
For alle de blandede Grupper gælder det, at der skal være store Flager af Farver, ellers gør den ingen Virkning i sin Helhed, men den bliver selvfølgelig saa meget mere værd, om man mellem denne Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere Interesse ved en Betragtning i Detailler.
Det var en Dame, der var tonet op i den yderste Loge, med en blond Toupé drysset fuld af Brillanter Diamanter i Ørene og Diamanter om Halsen.... Der blev et sandt Oprør, hvor alle tiskede og spurgte, indtil Damerne, lidt efter lidt der kom ligesom en stram Luft over Parkettet lod Kikkerterne synke og holdt Øjnene stift hæftede paa Tæppet, som om de pludselig havde faaet Fotografholdere i Naken: -Hvem?
Farvestøvet var drysset af det i store Pletter, især af Haaret, men ogsaa et Sted af Panden og af Kinden, og hvor det ene Øie skulde have været, grinede Lærredet lyst igjennem. Det var sat i en ormædt, afskrabet Ramme i slet Rococostil, og under det stod der paa en Seddel: Ubekjendt Mester Midten af forrige Aarhundrede.
Sort og lille stod den midt i Sneen, der laa drysset i et tykt Lag ned over Fjældet helt ned til Fjordens blanke Flade. Og Sangen kneb sig ussel og fattig ud gennem Sprækkerne i de tjærede Trævægge. Som Morgendug mit Liv hensvinder, Som Strømmen skynder Tiden sig, Maaske naar næste Dag oprinder, Den rinder ikke op for mig; O, hjælp mig Gud, at hver min Dag Maa bruges dig til Velbehag.
Paa kryds og tværs i langt Søg efter Vildt, hvis Tæft river i Næsen. Det har dugget om Natten. Nu da Solen er oppe, glimter Jorden, drysset over med Perler. Og henover en Stubmarks bleggule Flade trækker den flyvende Sommer sit glittrende Silketæppe. I et Hegn staar en Asp. Bred er Kronen. De gule Blade funkler i evig Uro. Enkelte løsner sig og svirrer som Blink gennem Luften.
Dagens Ord