United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Marmorsøjler bærer Loftet med de brogede Rococcobilleder; Guld, Fløjl og Spejle overalt; for Vinduerne tykke Atlaskes Portierer i Farver, som var de vævede af Solskin; et Gulv saa blankt og glat, at de Tusinder af Gasblus spiller igjen paa det som Stjerner.
Bag dem stod Lysets Engel Vagt, og for de to saa det ud, som om Flammesværdet skrev med gylden Skrift over Himlens Bue, hvert Bogstav var spættet af Stjærner: Det er nok, naar to Mennesker holder af hinanden. I Aften er jeg ene. Min Stue dufter af Renhed. Gulvet er blankt af Fernis, paa Bordet staar en Skaal fuld af Blomster, og foran de aabenstaaende Vinduer hænger hvide, nystrøgne Gardiner.
Bai kommer ind og ser alt Porcellænet og Glassene, som pudset og blankt er stillet op paa Bordet. -Dumheder, min Pige, siger han. Dumheder jeg har jo sagt det.... -Du ligger bare der og bliver daarligere Tik; han tager hendes Haand: Ja hvor du brænder.... -Aa, det er ingenting, siger Katinka og løsner stille sin Haand fra hans: -Naar der blot intet mangler.... Bai begynder at tælle.
Men glem derfor ikke, at de dog først og fremmest er Mennesker, der i egentligste Forstand formes af den Natur, der omgiver dem. Eskimoens Sind kan være blankt og solmættet, som Vandet en Sommerdag i de dybe, varme Fjorde. Men det kan ogsaa være vildt og skaanselsløst, som selve Verdenshavet, der æder sig ind i hans Land! Sofie Poulsen var den, der gav mig de første Oplysninger.
Han troede paa de gamle Guder, og hver Morgen offrede han til Odins Øie, naar det blankt og straalende hævede sig over Havet for at skue ud over den ganske Jord. Thjodolf troede, som hans Fader troede; men Ingeborg var hemmelig Christen, og hun bad Dag og Nat til Gud, at han vilde omvende hendes Mand og hendes Søn.
Straalerne af den opgaaende Sol forgyldte Bjærgene og kastede sit Guldglimmer ud over Havet, der laa saa blankt og stille, som om det aldrig havde raset i taarnhøje Bølger, der bragte Død og Ødelæggelse. Dick Sand og hans Kammerater gik langs Kysten til Flodmundingen, hvor Dingo stod som fastnaglet og gav Hals.
Og Søvand og Regn piskede ind over Land. Tredje Dags Aften lagde Stormen sig. Og fjerde Dags Morgen var det blikstille. Og Havet laa som et skinnende, blankt Spejl. Luften var atter lun og fugtig. Stormen havde jaget Vinteren langt nordpaa ud i Havet, og oppe fra Fjældtoppene hang dens nye, hvide Lagen, forjasket og sønderrevet, i Laser ned over Fjældsiden. Det var atter Sommer.
Alt det Spæk, han kort forinden havde spist, flommede ud og gjorde Havet ganske blankt; men Spæk hindrer en Aandemaner i at læge sine Saar, og det var derfor Uase umuligt at faa helet det sidste.
Dagens Ord