United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Alle Østerlands frodige, raa Farver; gult som Ægyptens Sand, turkisblaat som Himlen over Evfrat og Tigris; alle Orientens og Indiens ublu Farver blomstrede ud midt i Sneen under Rakkerens skidne Kniv. Otte Iversens Fald København blev mere og mere opfyldt af Mennesker, alt som Varmen tog til.

Han aabnede Døren lidt mere, medens han talte, og jeg kunde ved Skinnet af Lampen i Hallen se endnu tre andre raa Kammerater, hvoraf den ene holdt endnu en af de frygtelige Blodhunde. Duroc maa have set det samme, men det forandrede ikke hans Beslutning. "Det er det samme!" svarede han; "det er Deres Herre, jeg vil tale med!"

Det er mig ... græd Stemmen. Hvad for en mig? Lisbeth ... den nye Gaasepige ... Hvor er Rikke? Jeg ... véd ... ikke ... hulkede Barnet. Hun ligger ovre ved Forvalter Larsen! raabte saa en raa Mandfolkerøst i Sengen ved Siden af. Der render hun over hver Nat, naar hun ikke er ovre hos Dig ! sagde en anden. Gaa Du dér over og hent hende, Nils Fallit! grinede en tredje.

Men alle var de parat til at tage Flugten ved den mindste Bevægelse af «Fjenden» foran dem. Karen og Kaninen sad aandeløse og stive af Frygt for at skræmme Dyrene. Saa begyndte den gamle Raa paa een Gang at stampe i Jorden med det ene Forben og nikke med Hovedet hurtigt og kort op og ned en to-tre Gange som til Hilsen. Karen brast i Latter. Hun kunde ikke lade være: hun maatte nikke igen!

Inde fra Værelset ved Siden af hørte han undertiden den fordrukne Mands Stemme. Hr. Jensen var til daglig from som et Lam, men naar han havde været ude og drikke sig fuld, blev han ond og raa, og saa gik det ud over Konen. Man kunde høre ham komme buldrende og trampende ind i Stuen, saa Møblerne raslede over ham. En Dag var det særlig slemt.

Atterbom klappede: Saa løfter vi Enderne.... Tilraabet var til de studerende. Hr. Atterbom blev altid »raa«, naar han stod ved Hesten mellem Realisterne, der tog imod i Skjorteærmer og spyttede i Hænderne. -Naa, naa, saa sætter vi i; Hr. Atterbom talte som en Kusk, der driver et gammelt Øg, mens den rødhaarede lagde for som en skræmt Kapellan for Bispen.

Vil Baronessen maaske hellere have Kaffen serveret nede i Lysthuset? Nej, ellers Tak, min Bedste! der falder saa mange Dyr ned! Og naar her nu bliver godt luftet! Frøken Clara saa lidt misfornøjet ud, da hun forlod Stuen. Det morede hende nemlig svært at høre Hendes Naade tale. Husk, jeg bruger raa Fløde! raabte Baronessen efter hende Og lille Kop, men stærk! .....

Det gav et Ryk i gamle Fru Adolf; de lod, som de ikke saa' hinanden, og hilste ikke; men gamle Fru Adolf forblev ganske ophidset hele Dagen, og da Konstantin kom hjem, sagde hun: -Jeg var ude paa Victoria idag ... Saamæn helt nede i Køkkenet ... for at spørge Kokken om et Raa, sagde hun hastigt. -Fru Martens saa'jeg derude ... Hun havde slaaet sig til Ro, tror jeg.

Nej, Du sa'e, at de var raa ; og det er Synd for Marie, der ellers er saa flink ... Du kom sent hjem fra Klubben i Dag; Isidor sad og ventede for at hilse paa Dig. Vi kunde ikke blive færdig med den Domino ... Lassen er saa langsom. Hvem vandt? Jeg naturligvis ... syv Partier. Ja, de er meget søde ... Godnat ... og sov vel! Tak i lige Maade ... Ja, nu tror jeg, jeg kan , Gudskelov!

Paa samme Maade forvandles en Elskers plumrede Hensyntagen, naar Tiden er til det, hans Øjnes tiggende Sødme bliver en ubønhørlig Dom, hans Bejlen en raa Befaling. Denne deres Ærkebisp havde Svenskerne behandlet saa haardt, som man behandler en haard Mand.