Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Men i det tidlige Foraar ere mange af Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjære mange prægtige Planter især af Løgvæxterne og derved aldeles ødelægge dem; medens han ved sin utidige Gravning berøver andre Planter saa godt som alle de unge kraftigste Rødder og Skud.
Thi ved denne Leilighed pleier Corpus Juris at trampe saaledes i Gulvet, saa man kunde fristes til at troe, at der var et heelt Regiment Dragoner inde hos ham. Hvor gjerne jeg end vilde vende tilbage til den lyse Phantasiverden, hvori jeg nys havde qvæget mig, saa vilde det dog ikke lykkes mig, thi Corpus Juris' Støvler havde atter kaldt mig tilbage til den raa Virkelighed.
Han var ikke ung, det var ikke om Kærlighed, han fortalte men om en vis sindssyg Slagtning, han havde været med til en Gang, hvor de traadte Tarmene ud af Folk med Støvlehælene og kvalte dem i deres eget Møg. Denne Beretning gjorde Luften i Stuen ligesom mere raa og frisk at aande.
Du er saa kold! udbrød Inger, og hendes Stemme blev raa af den Frysning, der rystede hende fra Hoved til Fod. Hun stillede sig tilfreds, græd og lo, hun hikkede. Hun redte saa saare, og Axel bøjede Panden imod sin Elskede. Natten var stille, det gule Skær fra Nord stod paa Ruderne. Vinden lullede udenfor.
Hviden flyder ud over mine Fingre, Blommen ligger gul tilbage i Skallen fine Aarer kranser den. Paa den ene Side skinner en hvid Prik frem. Det er Begyndelsen til det ny, som skal æde sig stort i den gule Saft. Jeg aabner Munden, lægger Hovedet langt tilbage og sluger Blommen raa. Dens Skind brister mellem Tænderne. Den smager hedt og beruser som Vin. Jeg knækker ogsaa det andet og sluger det.
Hun blev raa i sin Last, hun drak helst af Flaskerne. En Dag til Frokosten var Carl lige kommen hjem fra en Køretur. Han frøs, saa hans Fingre var døde. -Drik en Snaps, Carl, sagde Greven, det varmer. -Ja det var ikke saa galt for jeg fryser ... og han reiste sig for at ringe. Ellen var blevet ganske bleg: Men Carl sagde hun De forstaar da nok, det er Deres Faders Spøg.
Saa? om Ida bare vilde passe sig selv, kom det fra Kvisten, fra Frøken Frederikke, der var med Stilebog og Blæk i Ansigtet. Alle havde de Røster i Diskanten. -Aa, maa jeg være fri.... -Naa det véd vi da om Vilhelmine, at hun bare øver for at irritere os andre.... -Hold du din Mund, Frederikke. -Uf Ida bliver naturligvis raa, hvinte Vilhelmine.
Men lige, da han vendte sig og saa' nøjere til, forstod han, at det mørke var et Vragstykke. Det kunde ellers blevet en ubehagelig Kollision, om han havde været ude for Vragstykket, dèr hvor det kom. Flere Skibsdele kom skvulpende med Søerne itubrudte Spanter, knækkede Planker, en Stump Raa. »Stranding«, sagde Holst. »Sønderpaa et Sted, Strømmen bærer Nord i,« nikkede Fiskeren.
Ved Bordet kunde jeg et Par Gange mærke, at der ikke var det bedste Forhold mellem de to, og hun var maaske bange for, at de var kommet op at slaas i Spisestuen. Fru Carruthers sagde, at Skotterne har alle mulige raa Sædvaner, som andre Nationer har vænnet sig af med. Endelig kom de, Hr.
Det var det, der skulde have ført os tilbage til Rathen. Jeg stod alene med Minna, og da jeg mente, at Ingen bemærkede os, gav jeg efter for min Kaadhed og rakte lang Næse ad Toget. Minna brast i Latter, og en noget raa Bas, lidt til Siden for os, stemmede med i. Jeg vendte mig næsten forskrækket; det var Drageren, der syntes at have opfattet Situationen. Men hvad ler I dog af? spurgte Fru Hertz.
Dagens Ord
Andre Ser