United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er en af den kultiverede, forfinede Slags, der lyder, som om han talte en Masse Sprog, og derfor ikke sluger Ordene. Jeg tror, Diplomater ofte taler saaledes, for nogle af de gamle Gesandter havde den Slags Stemmer. Han stod med Ryggen til Ilden, og Lyset fra det store Vindue med en nedgaaende Sol faldt lige paa hans Ansigt, saa jeg kunde rigtigt se ham.

Den er uhyggelig, denne Støj, den klemmer for Brystet, den jager Svedperlerne frem paa Panden, men den lokker alligevel, den paaskynder Skridtene, den sluger i sin Tummel Alt, hvad man seer og hører og tænker. Mellem Søjlekolonnaden, der løber rundt omkring Bygningen, og inde i selve Børshallen er det mere end Støj og Larm.

Hvert andet Øjeblik er der et Billede af Millet eller Andre til en halvhundrede tusind Francs, som han ikke kan modstaa Lysten til at kjøbe. Saa ernærer han fattige Slægtninge og stifter Legater, Alt det sluger Kapitaler. Han er ligefrem nødt til at rejse. Men heldigvis forstaar han ogsaa til det at gjøre sin Tid frugtbringende.

Og mens hvert et Blik sluger hendes Skønhed, der lyser af Glans, løftes vuggende det sidste Flor: Ellen staar der fri. Gevandtet slynget om de marmorstærke Skuldre, Bryst og Arme blottet, Benet tegnet fast under Stoffets bløde Linier; trodsig og kysk. Salen tier aandeløs foran denne Skønhed. Og da de røde Forhæng atter glider frem sidder man endnu med tilbageholdt Aandedræt og taus.

Hviden flyder ud over mine Fingre, Blommen ligger gul tilbage i Skallen fine Aarer kranser den. Paa den ene Side skinner en hvid Prik frem. Det er Begyndelsen til det ny, som skal æde sig stort i den gule Saft. Jeg aabner Munden, lægger Hovedet langt tilbage og sluger Blommen raa. Dens Skind brister mellem Tænderne. Den smager hedt og beruser som Vin. Jeg knækker ogsaa det andet og sluger det.

Jeg véd godt, at Tyrk vil springe ud efter mig, men saa tager jeg ham om Halsen og trækker hans Hoved ned under Vandet, og saa synker vi begge to. Farvel, Farvel, kæreste, kæreste Isidor! Glem mig ikke! Men jeg er alligevel saa bange! Din lille Sofie Uldahl-Ege Død den 28. August 1904. Nu sluger jeg det Stykke Radérgummi, som jeg tog inde paa dit Skrivebord; det skal ingen andre eje.