United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lige idet Vognen ruller ind under Æreporten, rejser vi os og hilser. Men ikke for dybt! Tror du, Datteren er med, Mor? spurgte Clara. Naturligvis har hun sit Barn med, ja! Det er han kommen nemt til! sagde Præsten. Selv faar han vist heller ingen. Hvorfor dog ikke? spurgte Clara nysgerrigt. Han er for fed, min Stump. Adolf! lød det advarende fra Fruen.
Jansen tog Hænderne fra Ansigtet, og i hendes Øjne lyste noget som et Smil. Det maa jeg lide! nikkede Baronessen tilfreds Vi kommer længere frem ad Vejen med Grin end med Graad, min Stump! ... Gaa nu ind i Sovekammeret og vadsk Øjnene; for det er da ikke værd, at Karen ser, at hendes Læremor har vandet Agurker! Lidt efter kom samme Karen vandrende op gennem Haven i Følge med Jens Kusk.
Men lige, da han vendte sig og saa' nøjere til, forstod han, at det mørke var et Vragstykke. Det kunde ellers blevet en ubehagelig Kollision, om han havde været ude for Vragstykket, dèr hvor det kom. Flere Skibsdele kom skvulpende med Søerne itubrudte Spanter, knækkede Planker, en Stump Raa. »Stranding«, sagde Holst. »Sønderpaa et Sted, Strømmen bærer Nord i,« nikkede Fiskeren.
Det var, som hver enkelt lille Stump og Stykke interesserede ham og som vilde han for bestandig indprænte sig dets Billede. Et Par Maskinister gik nu over Scenen og saa blev der helt slukket. Herluf Berg var næppe kommen hjem, for det ringede igen. Det var en civil Betjent, der skulde hente ham til Raadhuset. De gik over mod Boulevarden og op gennem Nørregade uden at veksle et Ord.
Jens Sivertsen slap Hesten og gik tilside med et dæmpet Ord, en Stump af en Bøn. Men Otte steg i Sadlen og skubbede sig tilrette. Saa! sagde han til Hesten. Og han red hjem til Moholm i Skridtgang, Fod for Fod. Døden
Bestemmelsen at rejse til Danmark til Kirsten og bagefter naturligvis tilbage til Sigrid, blev ikke ved at være Stammen i hans Skæbne, den var kun en vissen Stump deraf mellem andre kraftige Grene, som havde bemægtiget sig Grøden. Axel førtes omkring af en vekslende Beundring for de unge Kvinder i Verden.
Hun begyndte med at tænke paa sit Herskabs gamle, blaa Formiddagskjole; men hver Gang Baronessen nikkede og smilede inde i Spejlet, steg den lilles Dristighed til en fast svimlende Højde: der var jo nemlig en sort Silkekjole med Perlebesætning .... Naa, Stasia, Klokken er snart elleve, min Stump! Rap dig!
Og han havde smilt og storleet ad deres alvorlige Ansigtet og betænkelige Miner. Hvad var den Stump Vej vel værd at tale om. Men da han rejste sig fra Bænken, og da Døren aabnede sig foran ham, og Mørket og Regnen slog ham i Møde, havde han følt, at han var træt. Han havde let Trætheden bort og spottet dem, der var bleven tilbage. Men Mørket og Regnen slog ham paa Munden, til han tav.
Ved du, at det Hul, du kalder dit Værelse, blev i salig Hannibals Tid brugt til Vognsmørelse og Petroleum? Men du holder maaske meget af den Parfume? Moder har ogsaa skrevet til mig, at jeg skulde bede Hendes Naade om et andet Værelse ... Ja, bed du kun væk, min Stump! ... Hvad er dine Forældre? Min Moder er Enke ... Naa, ja det er sandt, det ved jeg jo! Har hun flere Børn?
Det var noget om Tartuffe, han pludselig havde givet sig til at male op. Men saa midt i en Sætning lod han Pennen synke, rev det skrevne i Stykker og brændte hver Stump paa Kakkslovnspladen. Saa en Dag kørte Grevinden og William ud. Nina skulde have været med. De kørte den første Tid i Tavshed, ud ad Langelinie til Strandvejen. De sad hver i sit Hjørne, lænet tilbage i den lukkede Vogn.
Dagens Ord