United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men lige fra han var lille havde den Gerning staaet for ham som den eneste, der nogensinde vilde kunne mætte hans Sjæls Behov. Og hjemme i Landsbyen havde han fra sin tidligste Barndom hørt, at han da nok en Gang blev Præst, saa meget som han hang over Bøgerne ... Han huskede saa tydelig den første Gang, han hørte en Forelæsning i det teologiske Fakultet.

Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte. Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."

Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle Småfisk." Og han bød Skaren at sætte sig ned Jorden og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

Alle lo og talte højt, glade og mætte. Fru Strøm sad og smilte ligeoverfor Fru Dunker, der havde store røde Pletter paa Kinderne og ikke tog Blikket fra Scheele og Genferinden, der hele Tiden manøvrerede med sine Slangelokker, saa de var lige ved at strejfe Redaktøren i Ansigtet. -Skaal, lille Frue, sagde Mølbom, med fremrakt Glas og tog »Vidne«.

Og han byder Skaren af sætte sig ned Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren. Og de havde nogle Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for. Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte Vejen." Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte mange Mennesker?"

Men han tog de fem Brød og de to Fisk, op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren. Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve. Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"

En Stemme inde fra Posen, som fra en Mand, der taler i Søvne: „Du er min Herre, jeg fulgte dig for at lyde dig; hvad vil du mig?“ „Kog Te!“ Saa kom Spækket frem, og Angmassætterne. Og vi spiste os mætte efter en lang og fast Søvn. Sammen med Lyset brød vi op med vore Slæder og trængte videre Syd paa over Land, indtil vi ved Kysten standsedes af aabent Vand.

De aad som Ulve og sagde, at de var aldrig mætte, undtagen "hjemme paa Gaarden". Den niaars sad med store, gammelkloge Øjne og saa' fra Drengene til Thora. -Der er Skaar paa Porcellænet for at hædre de fremmede, sagde Kaptejnen; han rakte Katinka Agurkesalaten i et skaaret Fad. -Aa, det kommer saa let, Hr. Kaptejn, sagde Katinka.

Da vi alle var mætte og glade, kom der Bud fra det mindste og yderste af Husene; ogsaa der vilde man gerne se den fremmede og høre nyt. De bød mig paa kogte Ulke det eneste og det bedste de havde. Samtalen var levende, og der blev let rundtom i Huset.