United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Ja, du kender vel Sagnet? Da han saa Solen over sin egen Hjemstavn, følte han en saadan Glæde, at hans Hjærte brast.“ Næs for Næs roede vi om, langsomt, saaledes som Mennesker, der nyder. Endelig gik en hvid Røgsøjle til Vejrs forude; den kom fra Teltlejren. „Nu sætter de Velkomstgryden over Kog,“ sagde mine Kammerater og satte Farten op.
Imidlertid blev jeg ikke klogere af at staae her; jeg skød derfor Hanen til Side og gik ned i Haab om, at der vilde aabne sig en eller anden Udvei for mig. Da jeg kom ned i Dagligstuen, fandt jeg den tom, der var Ingen tilstede. Themaskinen stod paa Bordet og snurrede, den var ifærd med at gaae af Kog; jeg kunde see, at Alle havde drukket The og vare formodentlig gaaede ud at spadsere ovenpaa.
Om Faderens Billede hængte Tanten en Krans af friske Forglemmigejer. Det var i Tivoli, hvor efter en julihed Dag den halve By var strømmet ind. Fra Rummet ved Koncertsalen slog Støj og Stemmer op i en lummer Luft som fra en Kedel i Kog. Inde i Salen var der tomt, Numer efter Numer. Alle maatte ud, røre sig og føle sig sammen.
De var neppe komne ud, før Konen hørte et Skrig, og da hun løb til, var Datteren allerede dræbt. „Slæb hende ind, og kog hende til mig!“ raabte Manden. Konen stak i at græde og formaaede ikke at gøre noget. „Skynder du dig ikke, skal du selv faa Lov at gaa samme Vej!“ brølte han i Vrede, og saa slæbte hun Datteren ind.
"Han er blevet forsinket," sagde hun. Pigen kom ind. Nina rejste sig, satte sig hen ved Bordet: "Sagde Studenten Klokken otte?" spurgte hun. "Ja Klokken otte ..." Sofie saá paa hende. "Han er blevet forsinket," sagde hun og slog Øjnene ned. Pigen spurgte, om hun skulde tage Maskinen ud. Vandet gik af Kog. "Lad den staa," sagde Nina. De ventede i Tavshed.
Der blev hvidsket rundtom i Krogene, mens Guvernanten blev ved at kærtegne Sundts Haandled for at raade Fremtiden, og Fru Strøm sad paa en Sofa midt i Stuen med sit brede Smil, som en Provinskaffesøster, der endelig hører Maskinen i Kog.
Manasse snuser Luften ind i sine Næsebor, der er sorte af Lamperøgen, og plirrer fornøjet med Øjnene. „Du har lovet at fortælle om Qavdlunakernes Land; nu kan du begynde, jeg skal imens faa Vandet i Kog.“ Og saa fortæller jeg ham om det Land, der fyldte ham med saa megen Respekt.
„Hør, Eva, du skulde fortælle os om den Gang, „du smagte paa Døden“!“ foreslog en. „Saa skal du faa Kaffe af første Kog!“ føjede en anden til.
Ved yderste Klit fossede Havet op med Sten, der knasede, med Barrer af skurende Sand ført frem i Braaddets sydende Kog, hvorfra Skummet strøg som flossede Ruller kartet Uld.
En Stemme inde fra Posen, som fra en Mand, der taler i Søvne: „Du er min Herre, jeg fulgte dig for at lyde dig; hvad vil du mig?“ „Kog Te!“ Saa kom Spækket frem, og Angmassætterne. Og vi spiste os mætte efter en lang og fast Søvn. Sammen med Lyset brød vi op med vore Slæder og trængte videre Syd paa over Land, indtil vi ved Kysten standsedes af aabent Vand.
Dagens Ord