United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !


De skaber sig bare ikke. Hvad siger De, Ærede?" han vendte sig til Hansen-Maagerup "De har nok ikke faaet Guld om Kloen endnu, hva'? De lever fremdeles i enlig Stand, forsaavidt det nu en Gang staar til et Mandfolk?" Hansen-Maagerup sad højst ulykkelig paa Kanten af en Stol. Han var blussende rød og vidste ikke, hvad han skulde svare.

Konen stod et Øjeblik uden at svare. Men saa pludselig greb hun fat i sine Skørter og løftede dem højt op over sine nøgne Ben. Paa det højre, noget oppe over Knæet, lyste et stort, rødt, gabende Saar frem. Kan jeg være tjent med dette her? spurgte hun haardt. Præsten kastede et sky Blik hen mod Døren til Dagligstuen.

"Aa, jeg kan ikke, jeg kan ikke!" Jeg var alt for forpint, og dog gik der Glædesbølger hen over mig. "Min egen Skat", det er Ord, der kan faa én til at bæve af Fryd! "Evangeline," sagde han strengt, "vil du da svare mig paa dette Spørgsmaal holder du af mig, eller hader du mig? For, som du meget godt maa vide, elsker jeg dig." Aa, den vilde Glæde at høre ham sige dette!

"De er sikkert en meget dygtig Mand, Sir!" svarede jeg, "men naar jeg fortæller Dem, at De staar overfor Oberst Etienne Gerard af Conflans Husarer, vil De sikkert hurtigt indse Nødvendigheden af at trække af Deres Klæder uden yderligere Snak." I Stedet for at svare, eller gøre, som jeg sagde, stillede han sig i Positur. Et Øjeblik efter havde han mine Støvler i Maven.

Svenden kunde slet ikke svare for Latter ... Saa er det Bedrageri, sagde Ellen. Siden den Tid kom hun aldrig mere i Butikken. Om Aftenen efter, at hun var kommet hjem fra Thorsholm spurgte Bedstefaderen hende, om hun havde bragt Blomsterne op paa Kirkegaarden. Ellen lod, som hun ikke hørte det. Hun havde ikke talt til Bedstefaderen, siden hun kom hjem.

"Med hvilken Vægt belæsser De Muldyrene i den franske Armé, Sir," spurgte han. Det var alt, hvad denne flegmatiske Englænder havde at svare paa mine glødende Ord. Saaledes lød hans Svar, hvor en Franskmand vilde have kastet sig om Halsen paa mig. "Hvor stor en Vægt paa et Muldyr?" gentog den ene af hans Ledsagere. "Tohundrede og ti Pund!" svarede jeg.

Dette var ubeføiet; men endnu besynderligere var det, naar Pingel rettede sine Vaaben imod "Madvigianismen", idet han under dette af ham dannede Ord sammenfattede Alt, hvad han mente at kunne bebreide Skolen, medens i Virkeligheden Madvig altid havde revset og modsat sig de paaankede Feil. Jeg fik mange Opfordringer til at svare Dr. Okt. 1879, og M. Rosing "Dr.

Men han holdt hende fast med begge Armene om hendes Kjole og Knæ. Hvem er du? spurgte hun bævende. I Stedet for at svare lo han dæmpet, fortabt, han mærkede Varmen fra hendes Legeme; hendes Kjole var ru og grov at føle paa, men han blev lykkelig i begge sine Hænder derved.

Helmuth rev Lygten til sig uden at svare, løftede den i Vejret og gik et Par Skridt frem. Staar I her? sagde han saa pludselig, og det gav et Ryk i ham. Det var Karen og Kaninen, han havde faaet Øje paa. De stod allerforrest i Hoben og saa til med store, opspilede Øjne fulde af Spænding og angestfuld Forventning. Hva' staar I her efter! gentog Baronen Gaa op med Jer!

Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. Står op, lader os ; se, han, som forråder mig, er nær."