Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. maj 2025
Han vidste ikke, men han var grebet af en pludselig Angst: Om Professoren var blevet for gammel? Og Professoren sad imidlertid med opspilede Øjne og saa paa dette Menneske paa to og tyve Aar, der vilde spille "Tartuffe". "Kan De "Tartuffe" ?" spurgte han saa. "De store Scener," sagde William med Blikket heftet paa Gulvet. "Dem med Elmire."
Saaledes gik et Par Uger paa Thorsholm. En Aften var de blevet inde. Ellen frøs og havde fundet det altfor koldt at spadsere. Hun sad med Foden stemmet imod Risten og læste foran Kaminen. Naar hun løftede Blikket, mødte det Carl, der hang i en Stol, drømmende med opspilede Øine og Hænderne foldede over sine Knæ. Ellen faldt selv hen, glemte Bogen i sit Skød og stirrede paa Bøgeblokkene i Ilden.
Hendes Ansigt havde et saa forfærdet Udtryk, som om jeg virkelig kunde være gaaet i Stykker mellem Armene paa hende at jeg uvilkaarlig brast i Latter og bedækkede det med Kys, indtil hun tyssede paa mig med en Forskrækkelse af en ganske anden skjælmsk og fornøiet Art tittende ud af de opspilede Øine og hviskende fra de halvaabne Læber, som hun lagde Fingren paa.
-Vask Dig, Unge, sagde Faderen, som stod med Lampen. Det var første Gang i Klaus' Liv, Faderen havde brudt sig om enten han var ren eller skiden. Og større endnu blev Drengens Forbavselse, da Faderen pøsede hans Haar over med Vand og gav sig til at rede ham med den gamle Kamstump. De to andre Unger var vaagnede i Slagbænken, og søvndrukne og forbavsede saá de til med opspilede Øjne.
Frøken von Hartenstein var vaagnet midt i Akten, Hun sad med opspilede Øjne og stirrede ned paa Scenen. Komtesse von Hartenstein saa' ud som en skræmt Høne. I samme Nu slog hende den besynderlige Klang af en Stemme fra Scenen raa, næsten dyrisk. Hendes Højhed fo'r uvilkaarlig sammen: Det var Don Carlos, der talte til Dronningen.
"Det er dog Satans, saa Høg ser østerlandsk ud," sagde Historielæreren, der sad ved Siden af Gerson. "Ja, den er s'gu lige højhælet nok," sagde Gerson, der saá paa Vennen med opspilede Øjne. "Men dejlig er han." Saa talte han.
Helmuth rev Lygten til sig uden at svare, løftede den i Vejret og gik et Par Skridt frem. Staar I her? sagde han saa pludselig, og det gav et Ryk i ham. Det var Karen og Kaninen, han havde faaet Øje paa. De stod allerforrest i Hoben og saa til med store, opspilede Øjne fulde af Spænding og angestfuld Forventning. Hva' staar I her efter! gentog Baronen Gaa op med Jer!
De borede deres Kroppe ind i Krogene under sagte Jamren, og de begyndte at ralle, og pludselig fløj de, rasende, op mod de klirrende Stænger og brølede fortvivlet; de faldt ned, og sky slæbte de sig forbi hinanden og væltede sig om paa Ryggen, og der kom fra deres opspilede Gab afbrudte og kvalte Brøl, som om deres Struber snøredes sammen. Lysene i Lygterne var ved at brænde ned.
Der, der, skreg den Gale, hidset af Lyden af Klokkerne. Laes, horer du laes ... lad os alle bede. Tine knaelede ned. Bogstaverne voksede sig store paa Bladene foran hendes Ojne, og hun laeste og laeste og vidste ikke, hvad hun laeste: "Herre vaer os naadig, vi have biet efter dig, vaer aarle vor Arm, vor Frelse i Nodens Tid". -Ja, ja, raabte den Syge med opspilede Ojne: bed, lad os bede.
Han følte, hvor alt var svundet tilligemed Tiderne, der var nu ingenting igen. Han satte sig ned i Græsset mellem Steffen og Otte Iversen. Ja de var døde, de laa med blussende Saar. Den svære Bondemand laa med Hagen presset ned i sin Hals, Maven var falden sammen til den ene Side; der var en, der havde lukket hans Øjne. Men Otte Iversen laa med vidt opspilede Øjenlaag og med visne Øjenstene.
Dagens Ord
Andre Ser