United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hendes Naade havde løsnet sin Mantille i Halsen og hun spurgte Hans Excellence: -Skal Du svare Hans? Men han hørte det ikke. Hendes Naade spurgte ikke mer. Hans Excellence var gaaet ind. Ubevægelig, med Øjne, der vel intet saa, stirrede han, foran sit Bord, frem for sig, mod Slægtens Billeder eller den tomme Væg . ..

"Hvis Manden var det, du siger, hvad kom det saa dig eller nogen anden ved? Og dog, jeg vil svare, for at der ikke skal opstaa nogen Misforstaaelse. Hvad din Tjener siger, er Usandhed. Manden er lige saa sikkert en Landsmand af dig som Kejseren selv. Der er Ondskab i denne Anklage, og den skal undersøges og gendrives.

Hun løftede sit Ansigt: -Jeg har været egenkærlig, jeg véd det nu, sagde hun og det var, som hun talte til nogen over sig: -Men jeg skal ikke være det længere og din Livsevne skal ikke mere være død. Faderen stod i Mørket: -Hvad vil Du, jeg skal svare Dig? Moderen rystede paa sit Hoved: -Du skal ikke svare mig, sagde hun: -Jeg har ikke talt for at faa Svar, men for at have talt.

"Min Gud! vil du ikke svare?" "Jo, jeg vil!" sagde jeg, og jeg kastede mit Forbehold ud for alle Vinde og slyngede mine Arme lidenskabeligt om hans Hals. "Jeg elsker dig med mit Hjerte og min Sjæl, og jeg beder til Gud, at vi aldrig maa komme til at sige Farvel." Da jeg kom tilbage til Claridges, følte jeg mig for første Gang i mit Liv lidt svag.

Men uden at svare sagde Greven: Tror Du ogsaa, det er værdt, Carl og Du sidder saa længe oppe? Han saa henimod Mørket, hvor hun stod. -Man skal være forsigtig med en Natur som hans. Ellen fik Mod til at : Du mener Greven talte ikke mer. Der blev en Taushed, hvor Ellen hørte sit Hjertes Slag. Saa vendte hendes Mand sig. -Godnat, sagde han.

"Jeg har i Sinde at sætte de Penge fast, enten De vil have dem eller ikke, saa De maa ikke gøre flere Ophævelser over det!" Der var noget saa bydende og arrogant i hans Stemme, netop som jeg i Begyndelsen bemærkede, at al den Modstandsevne, der fandtes i min Natur, rejste sig for at svare ham.

"Fordi," William blev rød som et dryppende Blod, "Fordi ... ", han standsede, "De véd, den er falsk ." Det saá ud, som om Hr. Olsen blev en Smule gulere i Ansigtet: "Vilde det hindre mig i at faa mine Penge," spurgte han lidt mere hæst. William kunde ikke svare. "Men jeg giver Dem Henstand til iovermorgen," sagde Hr.

"For sent," sagde han. Det varede nogle Minutter inden de talte igen. Grevinden saá til den anden Side ud over Sundet. "Hr. Hoff er vel blevet forelsket i Frøken Høg," sagde hun og vendte sig lige imod ham. "Det tror jeg ikke." "Og Betænkelighederne skyldes heller ikke ham?" William rystede paa Hovedet, som om det ikke var Umagen værd at svare.

Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne. Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

Uden at svare stak jeg Haanden ind under min Hovedpude; jeg vilde tage den Revolver frem, jeg havde lagt der, da jeg gik i Seng. Men den var borte. Om Kineseren havde stjaalet den, eller jeg blot troede, jeg havde lagt den der og i Virkeligheden glemt at gøre det, det kunde jeg ikke sige. Under alle Omstændigheder var det Vaaben, som mit Liv tilsyneladende var afhængigt af, forsvundet.