United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa Bordet foran Flyge laa hans Optegnelser, som han havde glemt. Fra den Dag, da Anna Herdings Forlovelse med Flyge var bleven bekendt, havde Viggo Bøg og Hansen-Maagerup sluttet sig stedse nærmere sammen. Ingen af dem kunde sige, hvordan det var gaaet til, men de havde stadig truffet sammen, paa Gaden og i offentlige Lokaler. Og ganske umærkeligt havde de fattet Venskab for hinanden.
Det varede længe, inden han fik samlet sit Mod saa vidt, at han kunde strække Haanden ud og trykke svagt og frygtsomt paa det elektriske Ringeapparats Knap. Lidt efter stod Anna foran ham. "Nej, Hansen-Maagerup!" sagde hun og gav ham Haanden, "det var da morsomt, at De endelig en Gang vilde se op til os!"
Derefter spilledes endnu to aldrig mere og under den sidste bød Fru Herding gerne paa en lille bly Forfriskning, der hver Søndag syntes at overraske Hansen-Maagerup stærkt og som altid aflokkede ham den Ytring, at det virkelig var en stor Skam.
Anna afværgede det imidlertid denne Gang. Hun begyndte at tale om, at det vistnok var paa Tide at sørge for Aftensmaden. Vandet skulde sættes over nu til Te ellers blev det for sent. Den første Rubber var jo desuden forbi. Og Fru Herding rejste sig og gik med hende ud i Køkkenet. Flyge blev alene med Hansen-Maagerup. Men han havde ikke Lyst til at genoptage Samtalen.
Han satte sig igen til sit Arbejde. Men Hansen-Maagerup var dybt skuffet. Hele Eftermiddagen blev han hjemme og vimsede stadig om Bøg, som om han ventede, at han havde noget at sige ham. Men det var forgæves. Bøg blev ved at sidde bøjet over Skrivebordet. I den Tid, der fulgte efter, faldt Arbejdet imidlertid vanskeligere for Bøg end før.
Men Gudbevares! jeg har naturligvis den største Ærbødighed for den herskende Oplysningsidioti." "Ja men den Aften, De var hos os da sagde De jo netop ..." "Ja, jeg sagde lige netop det stik modsatte. Jeg priste Oplysningen. Men det var til Hansen-Maagerup. Og overfor ham var det Sandhed." "Kan da noget være sandt for Nogle og ikke for Andre?" "Ja, det kan det saa udmærket.
Han havde faaet Plads i Gyngestolen. Fru Herding vippede iltert paa Puden midt i Sofaen. Hansen-Maagerup havde lagt Cigaren fra sig og famlede nervøst ved Kortene, hver Gang han skulde spille ud. Alene Anna lod ganske rolig og syntes at passe Spillet med den redeligste Opmærksomhed. "Moral," sagde Flyge, "er overhovedet et meget aristokratisk Begreb.
"Er det Opfindelsen?" sagde Hansen-Maagerup og greb efter Bladet. Han kunde mærke, hvordan hans Hænder rystede, og han turde slet ikke se paa Bøg. "Naturligvis er det Opfindelsen men jeg har jo slet ikke gjort nogen Opfindelse.
Ganske uskyldige og uanstødelige Smaatræk saadant som man hører hvor man færdes paa Gader og Stræder i det højeste med et lille Stænk af blid Ondskab mod en eller anden kendt Personlighed. Han fortalte godt og vakte altid Moro dermed. Og han hørte ogsaa nu smaa Latterknist, bredt fra Hansen-Maagerup, dybt stønnende fra Fruen, næsten barnligt lyst fra Frøken Anna.
Og han bestemte sig til at lade ham have Fred i hvert Fald for Resten af Aftenen. "Ja," sagde han med et Smil, "vi to bliver nok aldrig enige i denne Verden." "Nej," sagde Hansen-Maagerup, og det bævede paany om hans Mundvige, "og jeg vilde dog saa inderlig ønske, at Du kunde ... Det gør mig saa ondt at høre Dig staa paa det Standpunkt." Anna kom ind og begyndte at dække Bord.
Dagens Ord