United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, du kue vær' tosset nok ... I kue for Resten vent' te' Avtens me a' ordne de' sidst'. Lis henter Dugen, lukker Døren efter sig og bliver ude. Tavshed. Ilden æder sig ind i Cigaren. Fluerne flokkes om nogle Kagerester nede paa Gulvet. Det er smukt Vejr i Dag! Bare det nu vil holde til Høsten er i Hus. Hun trækker kun Vejret dybt og tænker. Det er en udmærket Cigar.
Mens Justitsraad Horn fra Assens, Ridder af Vasa nede i sit Hjørne sagde en Sætning af »Dagbladet« om »Guld, gravet ud af vore gamle Volde«, og alle sad saa oprømte, med straalende Ansigter, som havde de alt det rare Guld foran sig paa Dugen. Konferensraad Hein talte ikke mer. Han sad i Tanker og førte Cigaren til og fra den smalle Mund, mens han fulgte de fine tynde Røgskyer med et Smil.
Hun fo'r sammen; saa smilte hun, og et Nu holdt hun, med sin Haand, Sølvknappen fast mod sin Hage. -Ja, sagde hun. Et Par musikalske Akrobater havde begyndt at spille "den sidste Rose" paa en Violin, og der blev mere sløvt i Publikum, og stille. Karl holdt Cigaren mellem Tænderne og førte den op og ned i den bedrøvelige Takt.
-Naa, sagde han langtrukkent: saá er det kriminelt. -Det er en slem Lømmel, mumlede Karl, da Parret var forbi. Han blev siddende og stirrede stift paa Spidsen af sin Cigar, til han sagde som En, der har opgjort et ulysteligt Regnskab: -Naa, hun holder s'gu nok Bøtte. Men han blev alligevel siddende tavs, med et Udtryk, som Cigaren ikke smagte.
Han havde faaet Plads i Gyngestolen. Fru Herding vippede iltert paa Puden midt i Sofaen. Hansen-Maagerup havde lagt Cigaren fra sig og famlede nervøst ved Kortene, hver Gang han skulde spille ud. Alene Anna lod ganske rolig og syntes at passe Spillet med den redeligste Opmærksomhed. "Moral," sagde Flyge, "er overhovedet et meget aristokratisk Begreb.
Ovre fra Laden begyndte Folkene at synge faa Stemmer og altfor skingert. En af Kaptajnerne tog Cigaren ud af sin Mund: -Der er de Nye , sagde han tungt til Berg. Sangen blev ved derude fler Stemmer tog i; saa sagde Majoren, der stod op: -Naa, Lieutenant, har De glemt at synge? Svar Folkene med en Vise. Lovenhjelm gik ben til Klaveret og slog det op.
Men hendes Stemning slog om igen, og hun sagde straalende: -Det var li'som de alle ønskede mig god Fornøjelse. Hun tænkte paa dem, der havde nikket i Porten. Og Karl, der gik med Cigaren mellem de yderste Læbespidser, sagde: -Ja, nu maa vi s'gu tænke over, hva' vi skal spise. De lo begge to. De havde naaet Porten til Ørsteds Park. -Vi kan gaa gennem Anlægget, sagde Ida: naar der er Tid.
Han begyndte atter at tale om »den ene Kunst«, om Malerne og Musikerne, der vilde følge Eksemplet, Forfatterne gav, og søge til København: Hvortil har man Jernbanerne? sagde han og lo. Eller Dampskibene. Vi skal nok røre Trommerne, til de kommer til København til os. Gerster havde lagt Cigaren og skottede hen til Herluf.
Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: -Det var en Springer for Kate. Ida havde ikke forstaaet straks men nu rejste Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... -Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under hendes.
Dagens Ord