Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Og alligevel alligevel levede de, fyldte ham, bestemte hele hans Liv. Han kunde ikke frigøre sig for Troen paa, at hun dog en Gang maatte blive hans ... Han havde forklaret Hansen-Maagerup alt dette hæftigt, indtrængende, næsten fanatisk, som den gør det, der søger at hverve Tilhængere for at styrke sin egen Overbevisning. Men paa en Gang tog han sig i det.
Han havde li'saa stille hugget hele Kodillen et eller andet Sted, tror jeg ..." "Der tager De aldeles fejl, Hr. Kihler," sagde Hansen-Maagerup med fast Stemme. "Bøg har aldeles ikke givet sig ud for at have gjort en Opfindelse, som ikke han i Virkeligheden har gjort saadan noget kunde han aldrig gøre! Han er Hæderligheden og Retskaffenheden selv det vil jeg bare lade Dem vide!"
"Det kan være, der er dem, som knap nok vil kunne mærke det. Men det er altid et Fremskridt. Og jeg synes dog, jeg har Lov til at være glad over det." "Det har Du," sagde Hansen-Maagerup løftet, "og Du har fortjent alt, hvad Du kan faa ud af det." "Ja ser Du, jeg har jo ikke selv Kapital, saa jeg kan udnytte Patentet. Men jeg vil tilbyde Opfindelsen til Fabrikken.
Nej, at jeg virkelig skulde træffe Dem her!" Han greb hendes Haand og trykkede den. Først saa besindede han sig paa, at der var Andre til Stede, og hilste paa Flyge. Hansen-Maagerup gav dem Haanden, tavst, med bøjet Hoved, som vilde han bevidne dem sin Deltagelse i en eller anden sørgelig Anledning. Flyge forestillede de to Nyankomne for Birgers. Fru Ellis smilede, da Bøg trykkede hendes Haand.
Nogle Dage senere stod Hansen-Maagerup udenfor Fru Herdings Dør. Der var kommet en besynderlig Uro over ham. Han maatte tale med Anna se at faa Rede paa, hvordan hendes Sindsstemning overfor Flyge i Grunden var, og maaske faa Lejlighed til at bringe Bøg og hans Forhold paa Bane. Hvad han vilde opnaa dermed stod ham ikke ganske klart.
Jeg eksperimenterer ganske vist hver Dag det ved Du nok og jeg tror, jeg er inde paa et ganske godt Spor men saadan noget som det, de her beskylder mig for, det vilde jo være nok til at faa mig paa en Daarekiste! Han har hørt lidt om, at det er Brødfabrikationen, jeg bakser med og saa har han lavet hele Resten selv! Det er dog en skabet Knægt!" Hansen-Maagerup bøjede sig dybt ned over Bladet.
Gjorde jeg det nu, vilde jeg jo give Arbejderne Ret." "Ja ja," sagde Hansen-Maagerup, "der kommer maaske en Tid det kan jo være, at alting bliver bedre, end vi tænker." Men han følte selv, at hans Trøst var tom. Lidt efter var de hjemme. Han gik straks i Seng. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg helst vilde være ene.
Men han ønskede virkelig i Øjeblikket, at noget saadant kunde lade sig gøre. Selv vilde han ogsaa føle en Art Lettelse derved. Men Hansen-Maagerup vendte sig om og saa bedende paa ham. "Det maa Du ikke tale om," sagde han sagte. "Jeg kan ikke taale det." Der var nogle Øjeblikkes Stilhed i Værelset. Inde fra Dagligstuen hørte man paany Latter og højrøstet Tale.
... Da Hansen-Maagerup igen sad inde hos sig selv, var han endnu længe efter ganske fortumlet. Om Eftermiddagen holdt der en Hospitalsvogn udenfor Huset. Han saa fra Vinduet, at Jensen blev ført ned i den og kørte bort. Hvor Livet dog var en uendelig Sorg og hvor haabløst at kæmpe imod den! Og alligevel kunde han ikke forholde sig rolig, hvor der syntes ham at være noget godt at udrette.
Han var lige kommen hjem fra Kirke og var ganske sortklædt. Hans Næse skinnede endnu mere glødende og blank end sædvanlig i Reglen et sikkert Tegn paa, at et eller andet satte ham i en trist Sindsstemning. Thi Hansen-Maagerup havde den tragiske Skæbne, at hans Nedtrykthed altid øvede sin Indflydelse paa Næsen.
Dagens Ord
Andre Ser