Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Bestandig fløj Næseklemmeren paa og af, mens hun selv føg som en aldrig hvilende Hvirvelvind om de Nyforlovede. Det rørte hende under disse Forhold kun lidt, at Hansen-Maagerup sagde sit Værelse op. Allersnarest var det hende en Lettelse. Den skikkelige Teolog var i den sidste Tid bleven ganske underlig i sit Væsen. Det lod til, at han slet ikke læste mere.
Sagtens havde Bøg Ret selv forstod han ingenting mere men det var dog saa sørgeligt at høre ham tale paa den Maade. Anna blev ikke mere nævnt imellem dem. Der gik ikke en Dag, uden at Hansen-Maagerup tænkte paa hende. Men han turde ikke nævne hendes Navn til Bøg. Han var bange for en skarp og bitter Afvisning. Men en Dag kom han stormende ind i Værelset, hvor Bøg sad og arbejdede.
Naar han ikke var paa Fabrikken, arbejdede han paa et Laboratorium, hvor han havde faaet Lov at foretage sine Eksperimenter. Han tog sin Mad med: Hansen-Maagerup smurte den til ham. Og han kom aldrig hjem før ud paa Aftenen. Men selv da fik de to Venner ikke talt meget sammen, for Bøg sad endnu oppe i flere Timer, bøjet over Tal og Tegninger. Hansen-Maagerup spurgte ikke.
Ingen af dem havde noget andet Sted at gaa hen, og efterhaanden havde ved Vanens Magt Whisten faaet noget af Pligtens Hellighed og turde ikke forsømmes. Men i den sidste Tid havde de undertiden haft en Fjerdemand. Det var Preben Flyge. Han og Hansen-Maagerup var gamle Skolekammerater. I flere Aar havde de ikke talt sammen, men saa en skønne Dag havde de mødt hinanden paa Gaden.
Han røg saa fintfølende, sagde Fru Herding pustede Røgen fra sig i ganske spæde og belevne smaa Skyer, der kun frembragte en behagelig Duft af Mandfolk i Værelset. Naar saa disse Forberedelser var trufne, traadte Hansen-Maagerup ind nøjagtig Klokken tre Kvarter paa otte. Han var iført en stoisk sort Frakke, bar skinnende hvid løs Krave og graa uldne Muffediser under de snævre Manchetter.
Hans Kandidattitel var ikke beseglet med nogen Embedseksamen, thi Hansen-Maagerup studerede endnu stadig Teologi, saadan som han havde gjort det i den sidste halve Snes Aar. Hvert Halvaar hed det sig, at han nu omsider vilde underkaste sig den endelige Prøve. Men bestandig gyste han tilbage for at vove det afgørende Skridt.
"Og hvis Du nu tager fejl hvis der nu alligevel havde været en anden Lykke for hende hvordan vil Du saa kunne bære Ansvaret for, at Du har draget hende bort fra den?" "Jeg faar jo i saa Fald min Straf. Jeg skal jo giftes med hende." Hansen-Maagerup var lige ved at forsøge paa at udforske ham om hans Bryllupsplaner. Men han vovede det ikke.
Saadan var det gaaet til, at han var begyndt at omgaas Hansen-Maagerup. Nu var der for Resten gaaet nogen Tid, siden han sidst var hos Fru Herding. De sidste Søndage havde han ikke følt sig oplagt til at gaa derhen. Frøken Anna tænkte han kun flygtig paa, og den Stemning, hun hin Aften havde vakt hos ham, var ganske bleget. Hvad havde han i Grunden ogsaa med hende at skaffe?
Han rejste sig op og stirrede mod Døren. Nu aabnedes den langsomt, syntes han ... Hansen-Maagerup kom ind og efter ham tøvende og halvt modstræbende en Anden ... Gud i Himlen det var Anna Anna Herding der kom til ham til ham ...! Han fornam halvt sanseløs, at Vennen kom hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Jeg har sagt hende det hele," sagde han.
Hans Kone laa paa Gulvet og opsamlede Skaarene af en ituslaaet Blomsterskaal. Jensen slog ud med Haanden. "Goddag, min Herre," sagde han nedladende. "Her ser De Kvinden i sin Fornedrelsestilstand. Men træd kun nærmere ..." Og til sin Kone udslyngede han endnu et foragteligt: "Svinebæst!" Hansen-Maagerup vilde begynde at tale godt for den fulde Mand.
Dagens Ord
Andre Ser