Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Hansen-Maagerup bøjede Hovedet. Nu da den store Glæde var der, følte han sig næsten overvældet deraf. Han formaaede ikke ret at rumme den. "Det var da en Glæde," sagde han kun. "Direktøren var ogsaa meget anerkendende. Men han nævnede jo straks den store Anlægskapital." "Han mente da ikke, at det kunde være nogen Hindring?" "Nej det gjorde han ikke.
"Det er rigtig et behageligt Menneske," sagde Fru Herding gerne til sin Datter, naar Hansen-Maagerup havde trukket sig tilbage. Og Anna bøjede samtykkende sit Hoved. Men hun sagde intet. Thi for hende var disse Whist-Aftener fulde af bange Spænding. Hun saa i Spillet en indviklet Labyrint, i hvis vildsomme Snirkler der skjulte sig allehaande uberegnelige Snarer og Faldgruber.
Straks da han var bleven forlovet, havde han erklæret, at han ikke holdt af lange Forlovelser. Nu syntes han fuldstændig at have forsonet sig dermed. Det var virkelig saa kedeligt med ham. Nu var Udstyret næsten ganske færdigt det laa og fyldte op i alle Gemmer. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulde stille op ... Det var for Hansen-Maagerup, hun aabnede sit Hjerte.
Hansen-Maagerup nikkede. Han havde Taarer i Øjnene. Men Bøg sagde kort: "Ja, Du har naturligvis gjort det i den bedste Mening. Men fjollet er det alligevel." Han greb atter Bladet. "Men hvad er saa dette her om mine Anskuelser? Jeg er en Tilhænger af den stille Revolution, staar der. Hvad vil det sige? Det griner jo Folk ogsaa af!" Hansen-Maagerup aandede atter op.
En anden En var vel ogsaa et Menneske eller var man det ikke? Hansen-Maagerup blev saa betuttet, at han følte sig ganske svimmel. "Men lille Fru Jensen," mumlede han, "lille Fru Jensen dog ..." Men Fru Jensen vilde intet høre. Hun blev mere og mere ubændig.
Dertil sirlige Lædermorgensko, for hvilke han hver Søndag gjorde Undskyldning. Mens man fordelte Pladserne og blandede Kortene, vekslede Fru Herding og Hansen-Maagerup Indtryk fra Formiddagens Prædiken. De hørte til Stadighed hver sin Prædikant, og hver især ansaa de det for en Æressag at stille sin i saa blændende et Lys som muligt.
Selv forstod Hansen-Maagerup sig jo ikke paa sin Vens Forsøg, og han havde aldrig anet, at de var af en saa uhyre Betydning. Men Journalisten havde gjort saa redeligt et Indtryk, at det var umuligt at nære nogen Mistillid til hans Ord. Siden den Dag havde han gaaet om og glædet sig som et Barn til den Overraskelse, der ventede Bøg ...
Ægteskabet er godt for Nerverne: det vilde give Dig Ro, saa Du kunde samle Dig. Det er det, Du trænger til for at faa Eksamen." Men Hansen-Maagerup rystede bedrøvet paa Hovedet. "Hvor skulde Nogen ville have mig? Jeg har jo været forlovet en Gang men det gik da saa uheldigt som det kunde gaa." "Har Du det? Det har jeg aldrig før hørt."
En vis Nyfigenhed kunde han imidlertid ikke gøre sig fri for ... Han kunde da i Grunden ogsaa se op til Hansen-Maagerup. Han var saa skikkelig, saa inderlig skikkelig. Hvorfor da paa en Gang svigte ham? Til sit Besøg valgte han en Søndag Formiddag. Det var ikke sandsynligt, at der paa den Tid af Dagen var Gæster. ... Hansen-Maagerup selv var den, der lukkede op for ham, da han havde ringet paa.
Denne havde rejst Pengene gennem sin Familie, og Summen var stor nok til, at Bøg for den kunde leve et Aar. Paa den Tid mente han, at han vilde kunne gøre sine Studier færdige. Og der maatte vel saa aabne sig en Udvej for ham. Imidlertid randt Dagene langsomt hen, Dryp i Dryp, alle ens. Hansen-Maagerup blev mere og mere tungsindig. Han puslede om saa stille og forskræmt.
Dagens Ord
Andre Ser